Vi søger en sygeplejerske, som er en del af vores Geriatrisk team i Akutmodtagelsen på Hvidovre hospital.
Stillingen indebærer 2/3 tid i funktionen som geriatrisk sygeplejerske og 1/3 som sygeplejerske i klinikken i Akutmodtagelsen. Stillingen er udelukkende i dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend.
Stillingen som sygeplejerske med geriatrisk funktion indebærer, at du selvstændigst skal varetage den sygeplejefaglige del af ambulante forløb med fokus på kognitiv vurdering, faldudredning samt generel udredning. Derudover indebærer stillingen en ambulant udgående funktion med hjemmebesøg i samarbejde med teamets speciallæger. Som geriatrisk sygeplejerske i akutmodtagelsen er man med til at sikre korrekt pleje og behandling, udredning af afdelingens indlagte ældre patienter samt har en undervisende og superviserende rolle ift at sikre de gode udskrivelser og et godt tværsektorielt samarbejde.
Det geriatrisk team er en tværgående funktion på Hvidovre hospital, der har til opgave at give patienterne bedre udredning og tryghed og med et særligt fokus på overgangen mellem hospitalet og hjemmet. Geriatrisk team, består af 2 speciallæger og 3 sygeplejersker. I geriatrisk team varetager nogle af sygeplejerskerne også en følge-hjem og en ringe-hjem funktion. Der er også fysioterapeuter tilknyttet teamet. Geriatrisk team har reference til afdelingsledelsen i Akutmodtagelsen på Hvidovre hospital.
Akutmodtagelsen er en travl afdeling, der dagligt modtager et stort antal akut indlagte medicinske patienter. Det medicinske modtageafsnit har 29 senge og afdelingen råder derudover over et skadeafsnit, der varetager behandling af skadeambulante patienter og traumer.
Akutmodtagelsen på Hvidovre hospital er under forandring. I løbet af de kommende år, er vi i en spændende proces med udbygningen af en stor og fælles Akutmodtagelse, der vil sætte nye standarder for akutbehandlingen på hospitalet. Byggeriet forventes at stå færdigt medio 2022, hvorefter akutmodtagelsen vil rumme 92 senge, samt et udvidet diagnostisk- og skade/traumeområde.
Vi ønsker en kollega der:
- Har medicinsk specialeerfaring – gerne specialerfaring fra det geriatriske speciale - og interesse i at arbejde med skrøbelige patienter, fortrinsvis ældre, og deres pårørende
- Gerne har erfaring fra hjemmeplejen eller med hjemmebesøg
- Har gode evner i formidling, rådgivning og undervisning
- Har evner til at kommunikere, koordinere og motivere
- Har gode evner til at kunne arbejde tværfagligt og selvstændigt
Vi tilbyder: - God oplæring i funktionen – både i den geriatriske funktion og i Akutmodtagelsen
- Dygtige og dedikerede kolleger
- En spændende funktion med mulighed for at præge eget arbejdsområde
- En spændende afdeling i udvikling
Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Karin Lornsen på tlf. 42 64 87 41.
Klik på
Søg job for at søge stillingen.
Ansøgningsfrist er fredag d. 16. april 2021, kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag i uge 16.