Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Hjemmebehandlingsteamet i Silkeborg

Regionspsykiatrien Midt
 
Regionspsykiatrien Midt, Psykiatriens Hus, Silkeborg søger en sygeplejerske (37 timer/uge) til hjemmebehandlingsteamet i Silkeborg med tiltrædelse 1. april 2018.

Hjemmebehandlingsteamet er døgndækkende og yder behandling i patientens eget hjem eller ambulant i Psykiatriens Hus, herunder også behandlingen af patienter, der har ophold i Akut døgn i Psykiatriens Hus.
Der er tale om en fast stilling.

Man arbejder hver 3. weekend og har ca. tre rådighedsvagter pr. måned og to 14 – 22 - vagter.

Hjemmebehandlingsteamet har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante, psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: Affektivt team, Hjemmebehandlingsteamet, Psykoseteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for ADHD og rusmiddelpsykiatri, Team for OCD og Angstlidelser samt et sekretærteam.
Alle teams er ledet af et ledelsesteam bestående af en overlæge og en ledende sygeplejerske. Fysisk er Psykiatriens Hus beliggende på Falkevej 5, Silkeborg, hvor også Socialpsykiatrisk Center i Silkeborg Kommune holder til.
Hjemmebehandlingsteamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en overlæge og måske en yngre læge.
 
Sygeplejerskens arbejde består i primært at varetage den direkte patientkontakt i patientens eget hjem eller i Akut døgn, herunder:

  • Akut vurdering af nyhenviste patienter
  • Varetage afklarende samtaler i forhold til udredning
  • Planlægning og gennemførelse af individuelle behandlingsforløb
  • Koordinering af indsatsen i.f.t. øvrige teams, bostøtte, hjemmepleje m.fl.
 
Vi søger en medarbejder, der:
  • Har lyst til at bidrage i udviklingen af sygeplejen i ambulant behandlingspsykiatri
  • Har klinisk psykiatrisk erfaring
  • Evner at se sammenhænge, tænke kreativt og se muligheder
  • Kan arbejde selvstændigt og løbende prioritere arbejdsopgaverne
  • Vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt
  • Er fleksibel, positivt indstillet og i det store hele har et godt humør
  • Har kørekort til bil
  • Er indstillet på at samarbejde i teamet og ud af teamet
 
Vi kan tilbyde:
  • Afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Medbestemmelse og fleksibilitet
  • Positive, erfarne og engagerede kolleger med godt humør
  • Individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
  • Fast sygeplejefaglig vejledning og supervision
 
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
 
For yderligere oplysninger kan du kontakte overlæge Preben Friis (tlf.: 21 36 56 44, mail: prebfrii@rm.dk) eller ledende sygeplejerske Bodil Holm (tlf.: 29 40 36 84 eller på mail: bodil.holm@ps.rm.dk) eller du kan se mere på: www.psykiatrienshus.dk
 
Ansøgningsfrist: Søndag den 4. marts 2018.
Du sender din ansøgning elektronisk via stillingsopslaget vedlagt kopi af uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse.
 
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 9. marts 2018 mellem kl. 12.30 og 15.
 
Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.
 
Afdelingen har et samlet budget på ca. 260 mio. kr. og ca. 550 ansatte.
 
Pr. 1. september 2017 er afdelingen normeret til 101 sengepladser fordelt på:
 
Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (14 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for affektive lidelser A2 (11 pladser)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (14 pladser+ 4 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (13 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (13 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (12 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (20 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt).
 
 
Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.
 
- Klinik for intensiv ambulant behandling
  Team for OCD og angstlidelser 
- Klinik for affektive lidelser: 
    Team For affektive lidelser
    Team for ældrepsykiatri     
- Klinik for psykotiske lidelser:
    Team for vurdering og udredning
    Team for psykotiske lidelser 
    Team for ADHD
    Team for nyopdaget skizofreni 
    Team for patienter med misbrug og patienter med dom
- Klinik for retspsykiatri

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektivt team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam. 

Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.
 
Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.
 
Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok). 
 
 
Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)
 
 











Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her