Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til hjemmeplejen Favrskov Øst søges

Er du vores nye fantastiske sygeplejerske med masser af humor og gå-på-mod?

Har du lyst til at arbejde i den kommunale sygepleje med de bedste kolleger og mange spændende udfordringer – så har du chancen nu!

Vi søger pr. 1. januar 2021 eller snarest muligt en sygeplejerskekollega til vores velfungerende sygeplejersketeam i Hjemmeplejen Favrskov Øst, Hinnerup. Stillingen er en fast stilling på 30-34 timer pr. uge. Stillingen er med blandede vagter, dagvagter og aftenvagter, og der vil være weekendvagt 4-5 gange på en 12 ugers plan.

I Hjemmeplejen Favrskov Kommune er målet – kerneopgaven – at tilrettelægge indsatsen sammen med borgeren, således at denne kan tage ansvar for eget liv.

Medarbejderne fortæller om arbejdspladsen
”Det er spændende, udfordrende og aldrig kedeligt at arbejde i den kommunale sygepleje”, ”Det er dejligt, at alle passer så godt på hinanden i vores team”, og ” Der er brug for selvstændighed, da sygeplejen er under løbende forandring”.

Om Hjemmeplejen Favrskov Øst
I den kommunale sygepleje Favrskov Øst yder vi sygepleje i vores velfungerende sygeplejeklinikker samt i borgerens eget hjem. Sygeplejen er kendetegnet ved akut opstået sygdom, udskrivelser fra sygehus eller generelt funktionstab. Der er et fint samarbejde med kommunens Akutteam i forhold til at forebygge indlæggelser og med de sygeplejefaglige koordinatorer i forhold til det brede samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er sygeplejersker, der visiterer til de sygeplejefaglige indsatser.

Distriktet består af 8 teams i alt.

Et stort fokusområde er samarbejde i tværfaglige teams på tværs af sosu-medarbejdere og sygeplejersker, samt en masse andre spændende ting.

Vi forventer, at du

  • har fokus på læring, udvikling og nye måder at gøre tingene på
  • kan tænke kreativt og selvstændigt i opgaveløsningen
  • har et godt overblik og løbende kan prioritere opgaverne
  • evner at samarbejde på alle niveauer
  • er fagligt velfunderet og fagligt opsøgende
  • har en positiv og nysgerrig tilgang til borgere, kolleger og organisationen
  • har gode it-kundskaber
  • har kørekort B.

Vi tilbyder
  • et fagligt velfunderet team, der arbejder meget selvstændigt og selv planlægger de daglige opgaver
  • stort fokus på et godt arbejdsmiljø
  • et godt samarbejde med mulighed for faglig sparring
  • sygeplejefaglige udfordringer med selvstændigt ansvar
  • fokus på faglighed og kompetenceudvikling, herunder opgaveoverdragelse til distriktets assistenter og hjælpere
  • en arbejdsplads med forskellighed og med plads til humor
  • individuel introduktion og mentorordning
  • arbejdsbeklædning
  • bil og kommunikationsudstyr.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Mette Fogh Petersen på mpet@favrskov.dk
Se endvidere hjemmesiden https://www.favrskov.dk/borger/omsorg-og-sundhed/hjemmesygeplejen

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Der indhentes reference inden endelig ansættelse.

Samtale
Ansøgningsfrist er 22. november 2020, og vi forventer at afholde samtaler 27. november 2020.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.