Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Kriminalforsorgen Syddanmarks Sundhedsenhed med tjenestested i Kolding Arrest og Haderslev Arrest

Har du lyst til at arbejde i en spændende og lærerig niche af sygeplejefaget – En niche hvor du kan få lov til at arbejde med kernen af sygeplejefaget og stadig opnå en bred sundhedsfaglig viden via mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger? Kolding Arrest og Haderslev Arrest søger den helt rigtige kandidat til varetagelse af sundhedsbetjeningen i arresterne fra 1. marts 2021 - kunne det være dig?

Der er tale om en fuldtidsstilling som fængselssygeplejerske. Stillingen er delt mellem Kolding Arrest og Haderslev Arrest med henholdsvis 24 timer i Kolding Arrest og 13 timer i Haderslev Arrest. Dækningen af Kolding Arrest vil være i samarbejde med anden kollega.

Du varetager den daglige sundhedsbetjening af arrestens indsatte. I sygeplejeklinikken arbejdes der under faglig instruktion og sparring med den tilknyttede læge og psykiater.
Arbejdsopgaverne kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, da indsatte henvender sig til sygeplejersken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.

De sygeplejefaglige opgaver består eksempelvis i:

  • Samtaler med indsatte ved indsættelse, med fokus på screening for kroniske og psykiske lidelser samt opfølgning, kontrol og sygepleje
  • Sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i indsattes anmodninger
  • Opfølgning på indsattes igangværende behandlingsforløb
  • Dosering af ordineret medicin og ajourføring af medicinskemaer
  • Planlægning, opfølgning og koordinering af behandlingsforløb i samarbejde med lægen i forbindelse med lægefremstilling
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske – Medicinsk erfaring eller primær sektor foretrækkes. Psykiatri og misbrugserfaring er en fordel i jobbet, men absolut ikke et krav
  • Brænder for at være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte og forstår, at selv en lille forskel kan udgøre en stor betydning
  • Kan planlægge og strukturere dine opgaver med en høj grad af selvledelse, ansvar og effektivitet samt har forståelse for, at prioriteringer og justeringer undervejs i sygeplejen er nødvendige
  • Har gode evner til at indgå i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper; fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere samt andre eksterne samarbejdspartnere udgør en vigtig funktion i jobbet
  • Er fagligt i stand til hurtigt at kunne identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og selvstændigt handle på disse
  • Er god til at sikre korrekt og rettidig dokumentation i journaler og forstår betydningen af stringens og patientsikkert arbejde
  • Har gode pædagogiske evner, og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed - både til indsatte og ansatte
  • Ønsker at bidrage til at højne det faglige niveau og forstår, at ensartethed og standardisering i patientbehandlingen er væsentligt. Samtidig er du i stand til at kunne ”tænke ud af boksen” i de givne rammer for at løse opgaven
  • Bidrager og tager medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer med dine kolleger
Vi tilbyder:

  • Et job, hvor den primære opgave er at yde og levere sygepleje til indsatte af høj kvalitet, samt vejledning til øvrige kollegaer, så de kan understøtte indsatsen i dagligdagen
  • Et job, hvor det er muligt at udvikle sig fagligt ved at blive udfordret med krav om en bred sundhedsfaglig viden, fordi opgaven består af forskellige sygeplejefaglige problemstillinger, der skal handles på
  • En hverdag, hvor dagene sjældent er ens
  • Muligheden for at være med til at bygge en sygeplejeklinik op
  • En arbejdsplads, hvor ønsket er, at der skal være tid og mulighed for faglig sparring på tværs af matrikler, imens der arbejdes med forskellige sygeplejefaglige opgaver
  • Du introduceres til jobbet med udgangspunkt i et introduktionsprogram, hvor der tages højde for dine kompetencer
  • Formel faglig udvikling i sygeplejegruppen samt mulighed for deltagelse i to årlige temadage for fængselssygeplejersker, og mulighed for, på sigt, at deltage i anden relevant efteruddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten samt cirkulære om organisationsaftale for sygeplejersker i staten og er omfattet af aftalen om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Du ansættes i Kriminalforsorgen Syddanmark, Sundhedsenheden, men dit arbejdssted er Kolding Arrest, Tingvejen 1-3, 6000 Kolding samt Haderslev Arrest, Laurids Skaus Gade 1A, 6100 Haderslev. Kolding Arrest og Haderslev Arrest vil være dine primære arbejdssteder.

Vi forestiller os, at du har fremmøde i Kolding Arrest 3 dage ugentligt, og 2 dage i Haderslev Arrest,

Der er mulighed for at få en vis indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften. Arbejdstiden er i dagtiden vil være med fremmøde kl. 7.30.og fri kl. 15.00. Der arbejdes ikke i week-ender og på helligdage. I ferier og ved evt. sygdom er man selvdækkende med udgangspunkt i, at de 2 sygeplejersker med fremmøde i arresterne Haderslev, Kolding og Vejle dækker ind for hinanden.

Om os:
Sundhedsenheden er en nyoprettet enhed i Kriminalforsorgen Syddanmark, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.

I Sundhedsenheden er der ansat 20 sygeplejersker placeret rundt på områdets 14 matrikler, der dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler og ca. 1300 indsatte. Sundhedsenheden varetager sundhedsbetjeningen af de indsatte svarende til behandlingsniveauet i primærsektoren.

Kolding Arrest og Haderslev Arrest hører under Institution Sydøstjylland. Institutionen består af Vejle Arrest, Kolding Arrest, Haderslev Arrest, Åbenrå Arrest og Sønderborg Arrest, samt KiF. KiF tager sig blandt andet af Intensiv Overvågning(fodlænke), samfundstjeneste og tilsyn m.m.

Du kan læse mere om os på hjemmesiden https://www.kriminalforsorgen.dk/

Sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgen indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.

Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 18. januar 2021.

Samtaler forventes afholdt den 22. januar 2021

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Lund Hansen på tlf. 7255 8911 eller overlæge Bertel Vinten Understrup tlf. 7255 8912

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.