Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium, Nordsjællands Hospital

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling 30-32 timer pr. 1. marts 2020 til Lungemedicinsk Ambulatorium.

Ambulatoriet er præget af høj aktivitet og vægter et godt tværfagligt teamsamarbejde mellem sygeplejersker, læger og sekretærer. Afsnittet varetager den ambulante funktion indenfor udredning og behandling af astma, KOL og interstitielle lungesygdomme. Vi foretager dagligt procedurer med bl.a. bronkoskopi, pleuracentese og drænanlæggelse. Derudover er det ambulante tilbud organiseret, så sygeplejerskerne har selvstændige sygeplejerskefunktioner - vi kalder det CAPTAIN. Det betyder, at patienterne har en kontaktsygeplejerske, der koordinerer patientforløbet og har ansvaret for planlægning og den faglige indsats sammen med patienterne, så det giver bedst mening i forhold til deres behov.

Alle funktioner i ambulatoriet er igennem en større forandring med afsæt i Værdibaseret Sundhed, med høj grad af patient- og medarbejder involvering i udviklingen af arbejdsgange og organisationen som helhed.

Du er en kollega, der:

  • Har lungemedicinsk erfaring – eller anden relevant erfaring fx fra primær sektor
  • Er god til patientkontakt og vægter sygeplejefaglig kvalitet højt
  • Kan arbejde i en uforudsigelig hverdag og er god til at have mange bolde i luften
  • Har et godt overblik og fokuserer på at finde gode løsninger
  • Kan arbejde selvstændigt og som en del af et tværfagligt team
  • Er fleksibel og vil være med til at værne om det gode arbejdsmiljø
Du får:

  • Oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer, samt omsorg for dig som ny kollega
  • En arbejdsplads med fokus på optimale patientforløb
  • Et godt arbejdsmiljø præget af udfordringer, engagement, medindflydelse og medansvar
  • Mulighed for at blive en del af et team, som er optaget af at præge fremtidens ambulante behandling
Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, LIA

Afdelingen består af 2 sengeafsnit delt i 1 Lungemedicinsk og 1 Infektionsmedicinsk afsnit på Nordsjællands Hospital Hillerød, 1 sengeafsnit på Nordsjællands Hospital Frederikssund, 1 ambulatorium med henholdsvis Lunge- og Infektionsmedicinske patienter fordelt i Hillerød, Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Desuden et Daghospital og Diagnostisk Enhed, forankret i Lunge- og Infektionsmedicinsk ambulatorium.

Arbejdsvilkår

Ambulatoriets åbningstider er mandag – fredag 8.00-15.30. Alle ambulatoriesygeplejersker arbejder hver 5. weekend samt årligt 2 helligdage i et sengeafsnit i enten Hillerød eller Frederikssund. Som sygeplejerske kan du have en udekørende funktion, hvorfor det er en forudsætning at du har kørekort og bil. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse sker efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Jaqueline Hjertstedt, telefon 4829 3208, mail jaqueline.hjertstedt@regionh.dk

Du kan læse mere om hospitalet og afdelingen her www.nordsjaellandshospital.dk

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV .m.m. via Annoncelink senest lørdag den 22. februar kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 27/2 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Sygeplejerske til psykiatrisk intensiv akutmodtagelse i Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hillerød
Har du lyst til at arbejde med akutte psykiatriske patienter? Og vil du arbejde på et afsnit fuld af udvikling, faglighed og med et fantastisk kollegaskab? Vi er et dynamisk, velfungerende og innovativt afsnit, hvor du som sygeplejerske indgår i et ...
Indrykket:12. maj 2020

Endokrinologisk og nefrologisk afsnit søger sygeplejerske

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Hillerød
Afdelingen Det endokrinologiske og nefrologiske sengeafsnit 0842 på Nordsjællands Hospital Hillerød, er et afsnit som varetager den højtspecialiserede pleje og behandling af de nefrologiske og endokrinologiske patienter. Vi modtager og behandler båd...
Indrykket:5. maj 2020

Sygeplejerske til Psykiatrisk ambulatorium, F-ACT Helsingør

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hillerød
Ny og spændende udvikling i psykiatrisk ambulatorie Helsingør er i gang. Ambulatoriet er beliggende i et lyst og moderne byggeri i Helsingør, som desuden består af tre åbne sengeafsnit, som vi er i tæt patientforløbssamarbejde med. Ambulatoriets åbn...
Indrykket:4. maj 2020

Akut kardiologi til Frederikssund Hospital

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Hillerød
Kardiologisk sengeafsnit B1B2 er en del af kardiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital, beliggende på Frederikssund hospital. Vi varetager den grundlæggende og den specialiserede sygepleje til patienter med kardiologiske sygdomme. Afsnittet omfa...
Indrykket:20. maj 2020

Sygeplejerske med visioner om at arbejde recoveryorienteret med mennesker med svære psykiske lidelser og misbrugsproblemer

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hillerød
HVIS DET HAR DIN INTERESSE, SÅ ER DET DIG VI SØGER Kære kommende sygeplejerske på De Særlige Pladser Vi skriver til dig, fordi vi her på Psykiatrisk Center Nordsjælland Frederikssund leder efter den helt rigtige sygeplejerske til den fortsatte udvik...
Indrykket:19. maj 2020