Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Medicinsk Afsnit 1, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling 37 timer pr. 1. januar 2021 eller snarest mulig derefter.

Vi leder efter
En med interesse for akut hjerte- og lungemedicinsk sygepleje. Vi forventer du har klinisk erfaring, og gerne fra et af specialerne.

Du er lige den sygeplejerske vi gerne vil have med i holdet, når du ligesom os kan lide, der sker noget, og kan holde fokus på de gode patientforløb i et tværfagligt samarbejdende miljø.
Vi søger en sygeplejerske der i en teamånd og i et godt relationelt arbejdsfællesskab, kan varetage de opgaver der er i et afsnit med mange facetter af sygeplejen, og dermed store muligheder for at udvikle dine kompetencer.

Om stillingen
Du bliver ved ansættelse i vores afsnit en del af et hold, der sammen har det mål at være dygtige til kerneopgaven og dermed sikre de gode patientforløb.
Vi har ry for at have en god kultur der tager vare om et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi i fællesskab supplerer og hjælper hinanden.

Vi er meget stolte af vores afsnit og center, der bidrager med udvikling på vores hospitalsenhed, med flere udviklingsprojekter i gang.
Vi har stor fokus på læring i praksis og har bl.a. ambitioner om at være en af de bedste arbejdspladser, ligesom vi er kåret til Danmarks bedste mindre hospital flere år i træk. Med andre ord: vi vægter læring og faglig udvikling højt, for at skabe gode patientforløb som en del af vores kultur. 

Vi kan tilbyde
Et afsnit hvor vi modtager akutte og planlagte patienter i et særligt ambulant forløb. Vi har plads til 20 indlagte patienter inden for specialet hjerte/lunge. Desuden har vi tilknyttet klinikker i begge specialer, og er derfor i stand til at designe et optimalt patientforløb, med fokus på hvad der tjener den enkelte patient/pårørende bedst.
Desuden har vi et tæt samarbejde med primær sektor.

Som ansat i Medicinsk Afsnit 1 kommer du til at være en del af et team, der består af erfarne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, sekretærer og læger.

Et grundigt og individuelt introduktions- og uddannelsesforløb med tilhørende mentorordning, med et særligt fokus på begge specialer, samt oplæring i de forskellige funktioner.

Vagplanlægning i Min Tid. Weekendvagt ca. hver 3. weekend.
Et afsnit hvor der arbejdes aktivt med kompetenceudvikling og mulige karriereveje i afsnittet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marianne Æ. Pedersen, tlf.nr. 78417305 eller afdelingssygeplejerske Britt Linnebjerg 78417105.

Din ansøgning
Lyder dette som noget for dig, så send din ansøgning. Du er velkommen til at komme og se vores afsnit.

Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 23. november 2020.

Samtaler onsdag, den 25. november 2020 mellem kl. 8-13.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.