Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Midlertidige pladser - Vejle Midtby (genopslag)


Vi søger en sygeplejerske, der brænder for sygeplejefaglige udfordringer i et rehabiliterende og tværfagligt miljø.

Vi tilbyder dig at arbejde med komplekse sygeplejeopgaver, koordinering af borgerforløb samt koordinerende opgaver i teamet med henblik på styring af opgaveløsningen op imod de faglige krav.

Om jobbet og os

Det drejer sig om en fast stilling på 32-35 timer pr. uge. I stillingen indgår vagter og weekendarbejde.

De Midlertidige pladser – Vejle Midtby er beliggende i centrum af Vejle. Vi har 27 pladser, heraf 11 akutte pladser og 16 længerevarende pladser.

Der er sygeplejersker til stede hele døgnet, da vi er en del af kommunens akutfunktion på baggrund af de akutte pladser. Dette indebærer, at vi fagligt skal kunne efterleve de krav Sundhedsstyrelsen har i forhold til ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen”.

Vi er en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, terapeuter, diætist og social- og sundhedsassistenter. Vi samarbejder med sygehuse, praktiserende læger, distrikterne og plejecentrene, udekørende akutsygeplejersker samt forløbskoordinatorer i Vejle Kommune.

Vores team bærer præg af arbejdsglæde, humor, samarbejde, kollegial omsorg og støtte, som også kommer borgeren til gavn. Vi lægger vægt på, at fagligheden er i fokus, så vi skaber gode borgerforløb. Vi arbejder målrettet med at skabe overblik og struktur.

Som sygeplejerske har du et tæt samarbejde med dine kolleger og pårørende omkring borgerne. Du varetager pleje og sygepleje bed-side ved de mest komplekse borgere, hvor du også skal sikre, at dokumentationen er fyldest gørende og fremadrettet.

 Opgaverne omkring borgerne er mangfoldige, særligt kan nævnes:
  • Rehabilitering og funktionstræning
  • Kompleks sygepleje
  • Ernæringsterapi
  • Palliation
  • Koordinering og planlægning af borgerens fremtid
Tiltrædelse 1. maj 2021.

Vi forventer af dig

  • Gerne mindst 2 års erfaring
  • Gerne erfaring fra ældreområdet
  • Gerne erfaring fra sygehusområdet
  • Kan kommunikere klart og tydeligt med borgere / pårørende og kolleger
  • Har lyst til at arbejde med omskiftelige situationer i en varieret hverdag
  • Har lyst til at arbejde med sygepleje i tæt relation med borgeren
  • Har lyst til at koordinere og planlægge borgerforløb
  • Ligesom os lægger vægt på et højt fagligt niveau
  • Har rutine i at anvende IT – vi bruger Nexus og FS III, hvilket du bliver oplært i at anvende.
Læs faglig kompetenceprofil for sygeplejerske, Senior

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion til pleje og IT-systemer
  • Faglig og personlig udvikling
  • En alsidig hverdag, hvor borgeren er i centrum
  • Tværfagligt samarbejde
  • Faglig sparring
  • Indflydelse på egen vagtplan i fht ønsker.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Karin Østergaard Christensen på 76 81 71 46 eller 20 40 73 94.
Du kan læse mere om os på: Midlertidige pladser - Vejle Midtby - Gulkrog

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 5. maj 2021.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.