Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til nattevagten i Helsingør

I hjemmeplejen leder vi efter dig, der er en super dygtig sygeplejerske, og som netop kan li’ den der særlige stemning, der er i nattevagten. Du får de bedste kollegaer…

Hjemmeplejen i Helsingør Kommune er midt i en stor forandringsproces. Vi er en stærk gruppe af faste medarbejdere, der sammen skaber arbejdsglæde, faglig stolthed og kvalitet i arbejdet.

Om arbejdet
Du bliver en del af et lille fantastisk team bestående af to SSH, to SSA og dig som sygeplejerske, hvor I har tæt sparring med hinanden. Vi ved, at faglig kvalitet ikke opstår af sig selv, men udvikles gennem samarbejde, oplæring og god ledelse.
Som en del af natholdet i Helsingør får du spændende opgaver og gode muligheder for faglig udfordring. Vi lægger vægt på et godt og givende arbejdsmiljø, hvor du som medarbejder har indflydelse på dit arbejde og på hjemmeplejens generelle udvikling. Du får en grundig introduktion og en ’mentor’ (en god kollega), som du altid kan søge hjælp hos.
Som sygeplejerske på natholdet varetager du - foruden sygeplejen hos de faste borgere i samarbejde med teamet - også kommunens akutfunktion om natten. Det kan fx dreje sig om samarbejde med 1813 eller andre akutte opgaver.
Du låner en af hjemmeplejens tablets, hvor du kan tilgå både din køreliste og omsorgssystemet (vi dokumenterer i Nexus). Er du ny i Nexus, er det ikke en hindring for at være med på holdet - vi skal vi nok hjælpe dig. Fx vil du få en hel dags introduktion til Nexus i begyndelsen af din ansættelse.

Vi leder efter dig, der

  • sætter pris på borgerkontakten og en stor bredde i de sygeplejefaglige opgaver
  • arbejder rehabiliterende for borgerens trivsel og funktionsevne
  • har en positiv tilgang til opgaverne
  • trives med både samarbejde og selvstændigt arbejde
  • er fleksibel, imødekommende og god til at skabe relationer

Om hjemmeplejen
Du bliver en del af en rigtig god arbejdsplads, hvor arbejdsglæde, omsorgsfuldt nærvær og faglig kvalitet er i fokus.
Hjemmeplejen er en stor organisation med omkring 500 dygtige medarbejdere, som har fælles base i Hjemmeplejehuset på Klostermosevej 101. Vi betjener ca. 2000 borgere i alle aldre.

Arbejdstid og løn
I nattevagten arbejder vi 7/7 med arbejdstid kl. 22.45 – 7.15, så der sikres et overlap med akutfunktionen.
Du aflønnes efter overenskomst med DSR.
Send os en kort ansøgning og vedhæft dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 24. februar. Samtaler indkaldes og afholdes løbende.
Vil du vide mere, så kontakt leder for nattevagten Camilla Laub Nielsen på telefon: 4186 9283. Du er meget velkommen til at komme og hilse på os og høre nærmere inden du søger – ring gerne for aftale.
Ved ansættelse fremvises straffeattest og kørekort.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.