Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til nyoprettet kompetenceudviklende forløb i neurologien - Neurologisk Afdeling BFH

Vi tilbyder et toårigt kompetenceudviklende forløb med start den 1. januar 2021. Som følge af ”1000 nye sygeplejersker” har vi nu plads i normeringen til at sætte yderligere fokus på den kliniske udvikling af sygeplejen.

Udviklingsforløbet er lavet til dig, der - gerne med to års erfaring som sygeplejerske - har et ønske om at fordybe dig i det neurologiske speciale. Med 8 måneder på hvert af vores tre sengeafsnit vil du få mulighed for at opnå kompetencer indenfor det neurologiske speciale fordelt således:

  • N10 A er et akut neurologisk modtageafsnit, hvor hovedfokus er på den akutte vurdering af patienter med apopleksi, hovedtraumer, tumorer etc.
  • N11 er et sengeafsnit, som rehabiliterer og behandler patienter med apopleksi fra det sub-akutte til den stabile fase med stort fokus på det tværfaglige teamarbejde. Afsnittet har Regionsfunktion.
  • N31 er et almen neurologisk sengeafsnit, hvor fokus er på udredning og pleje af patienter med Parkinson sygdom, tumor cerebri, ALS, hovedtraumer eller det palliative forløb for disse patientgrupper.
Du vil indgå i en gruppe sammen med andre sygeplejersker i dette udviklingsforløb. Du vil blive tilbudt sygeplejefaglig refleksion, lokal introduktion og masser af undervisning. Du vil i løbet af de 2 år arbejde med mindre udvikling- og forbedringsopgaver. Sidst i forløbet skal du lave en afsluttende udviklingsopgave. Du kan få udleveret mere materiale om dette. I slutningen af dit forløb vil du blive tilbudt en karrieresamtale ift. dine fremtidige ønsker til stillingen i vores afdeling. Her vil vi blandt andet tale med dig om, hvornår du skal starte på Region H’s Neurokursus for erfarne sygeplejersker.

Vi er en afdeling med flad struktur, hvor ledelsen ikke er langt væk og der lægges vægt på åbenhed, refleksion og tid til at diskuterer problemstillinger. Der er rummelighed og plads til forskelligheder - især plads til at være ny.

I det neurologiske speciale kan du som sygeplejerske virkelig se, at du gør en forskel i den patientnære kontakt. Vi er to år i træk af Dagens Medicin blevet kåret til Danmarks bedste til behandling af apopleksi.

Ønsker du at høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Marlene Fleischer på mobil 2448 9291 eller klinisk sygeplejespecialist Johanne Laursen Lykke på mobil 5143 6311.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. november 2020, kl. 8.00 – vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 26. november.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.