Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til nyopstartet F-ACT-team for bipolar lidelse

Har du lyst til at arbejde med komplekse psykiatriske patientforløb i ambulant regi, brænder du for relationsarbejde og har du lyst til at være med i den fortsatte udvikling og opbygning af et nyopstartet team? Så er den ledige stilling som sygeplejerske hos os måske noget for dig. Baggrunden for oprettelsen af teamet Region Hovedstadens Psykiatri etablerede primo 2019 en Klinisk Akademisk Gruppe (KAG) for patienter med Bipolar Affektiv Sindslidelse, idet RHP ønsker at opnå en tættere kobling mellem klinik, forskning og uddannelse for herigennem at skabe en mere kvalificeret patientbehandling.

Målgruppen i KAG Bipolar er patienter med bipolar lidelse. Patienter, der før fik behandling i et lokalt F-ACT-team/DPC/OP og patienter henvist til et pakkeforløb for bipolar lidelse, skal fremadrettet behandles samme sted og af det samme personale.
På Psykiatrisk Center Glostrup er behandlingen af patienter med bipolare lidelser nu samlet i Psykoterapeutisk Ambulatorium under teamet for behandling af angst, depression og bipolar lidelse.

Teamet har stor erfaring i behandling og langvarig fokus på god biologisk og psykoterapeutisk behandling af patienter med bipolar lidelse, og er organiseret i et F-ACT-team, hvorfor behandlingen foregår både i ambulatoriet og i hjemmet.

F-ACT-teamet modtog de første patienter pr. 1/10.2020, og forventes gradvist opbygget henover det næste år, og der er således nu tilført yderligere ressourcer til endnu en sygeplejerske.

Dine arbejdsopgaver Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Varetage kliniske opgaver som kontaktperson med ambulante patienter enten i hjemmet eller i ambulatoriet
  • Udekørende funktion 1-2 gange om ugen alene eller sammen med en kollega
  • Mulighed for at varetage psykoedukationsgrupper sammen med en erfaren gruppeterapeut
  • Indgå i det tværfaglige teamsamarbejde, fagligt og socialt
  • Indgå i løbende kvalitets- og udviklingsarbejde
  • Deltagelse i boardmøder og patientforløb.
Du refererer ledelsesmæssigt til afdelingsledelsen bestående af teamleder og ledende overlæge, og behandlingsmæssigt til de behandlingsansvarlige overlæger samt teamkoordinator i teamet.



Vores forventninger til dig Vi søger en sygeplejerske med erfaring indenfor hospitalspsykiatri/ambulantpsykiatri, gerne med viden om og erfaring med bipolar lidelse og F-ACT- modellen.

Desuden forventer vi, at du kan nikke genkendende til følgende:

Du er fagligt velfunderet. Du har en evne og nysgerrighed til at arbejde med komplekse forløb, samt erfaring med medicinadministration og kendskab til udgående funktion og misbrug.

Du arbejder selvstændigt, og har et godt overblik. Du vil indgå i et dynamisk miljø med forløb, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og turde træffe beslutninger. Det er derfor vigtigt, at du har et godt overblik og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne.

Du er god til at samarbejde. Teamet består af flere forskellige faggrupper: overlæger, sygeplejersker, recovery-mentor, psykologer, socialrådgivere og sekretærer, og det er derfor vigtigt, at du evner at arbejde tværfagligt og teambaseret.


Hvorfor skal du søge job hos os? Hos os får du:

  • Mulighed for at være med til at præge den fortsatte udvikling af teamet
  • En vagtfri stilling med mulighed for fleksibilitet
  • Engagerede kolleger, som brænder for relationsarbejdet og har stor fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er vagt- og weekendfri.

Der er tale om en fuldtidsstilling

Ansættelsestidspunkt 1.marts 2021 eller efter aftale.



Vi glæder os til at høre fra dig Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via link senest onsdag d. 15. januar 2021 kl. 12:00. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Vi planlægger ansættelsessamtaler d. 19. januar 2021.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator: Ida.Palmblad.Sarauw-Nielsen@regionh.dk, teamleder Nina.ginnerup@regionh.dk eller kontakt sekretariatet på 38645530 og bed om at blive ringet op af ovenstående.



Velkommen indenfor i Psykoterapeutisk Ambulatorium Psykoterapeutisk Ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Ambulatoriet er delt i 3 teams med hver deres teamleder og en fælles ledende overlæge. Ambulatoriet består samlet set af ca. 50 medarbejdere. Et team varetager behandlingen af angst, depression og bipolar lidelse, et andet team varetager behandlingen af personlighedsforstyrrelse og PTSD, og et tredje team varetager udredning og behandling af ADHD og autisme. Vi modtager overvejende patienter fra Central Visitationen til de politisk bestemte pakkeforløb.



I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.