Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til OK-Fonden Odense, Gurli-Vibeke

Træd ind i en organisation, hvor der er plads til at være dig!
OK-Fonden er en non-profit erhvervsdrivende fond. Vi driver 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder, to socialøkonomiske virksomheder, et hospice og 16 plejecentre – og der er flere på vej. Vi er aktuelt ca. 2000 kollegaer.
OK-Fonden Odense, Gurli-Vibeke, driver en enhed for mennesker med demens, med plads til 26 beboere.

Vi søger 1. marts 2021 eller efter aftale en basissygeplejerske til vores team på 32 timer, med weekendvagt hver 4. uge.

Et meningsfuldt job 
Du skal sammen med dine kommende kollegaer, understøtte den sygeplejefaglige tilgang i en spændende og kompleks faglighed til mennesker med demens. Kompetente medarbejdere der sammen arbejder for at opfylde OK-Fondens vision; at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.

Mulighed for at lære, udvikle og afprøve
I jobbet vil du få mulighed for i praksis at arbejde med din faglighed på flere niveauer i samspil med kompetente tværfaglige kollegaer.
OK-Fonden Odense er en udviklingsorienteret omsorgsorganisation, der favner interne som eksterne samarbejdspartnere, blandt andet for at være med til at udvikle Human-first teknologier, der sammen med gode ideer kan fremme sundhed og trivsel hos vores beboere. Du får rum til at dele dine kompetencer og at lære og afprøve nye idéer og koncepter og se dem virke i praksis. Du vil få mulighed for at arbejde sammen med erfarne kollegaer, som vil lytte til dine tanker og idéer og lære fra sig. Udover at deltage i beboerne pleje, omsorg og aktivering, bliver det din opgave at bidrage med dine sygeplejefaglige kompetencer og være kontaktsygeplejerske for 13 af vores beboere.
 
De faglige tilgange:

  • Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg
  • To medarbejdere er uddannet Marte Meo terapeuter, og fra årsskiftet opstarter vi et længerevarende kompetence forløb  mhp. at implementere Marte Meo metoden, samt brugen af sanseintegration som en fælles faglig tilgang.
  • Alle medarbejdere gennemgår en grundlæggende uddannelse i Marte Meo.
  • Vi bestræber os på at blive Marte Meo certificerede.
  • Vi har derudover et igangværende forløb med ekstern konsulent om Excellent teamsamarbejde, hvor teamet på temadage i løbet af året fokuserer på, hvordan vi fastholder den gode og positive trivsel og kultur.
  • Vi tilbyder supervision med ekstern supervisor.

Din profil:
  • Du er uddannet sygeplejerske og har gerne relevant erfaring fra demens- eller psykiatriområdet. 
  • Du er en teamspiller, der trives i at samarbejde med andre faggrupper og sygeplejefaglige kollegaer.
  • Du har forståelse for de pårørendes eventuelle frustration og fortvivlelse i deres rolle som pårørende til mennesker med demens.
  • Du udviser autenticitet, omsorg og tålmodighed for mennesker med kognitive svækkelser, for at understøtte deres manglende færdigheder bedst muligt.
  • Du går fordomsfrit, spørgende og lyttende til andre mennesker, så det er nemt for dine kollegaer at samarbejde med dig.

Om Stillingen  
Stillingen er på 32 timer med weekendvagter hver 4. uge.
Du bliver en del af Gurli-Vibekes medarbejder team, som blandt andet rummer sygeplejerskekollega med klinisk vejleder funktion, ssa, ssh og ergoterapeut.
Vi er en del af OK-Fonden Odense, som også består af enheden Dyruphus, hvor du ligeledes vil have sygeplejekollegaer. Du får ca. 50 nye kollegaer, som alle arbejder på at udvikle sig fagligt og udvikle en organisation med høj trivsel, som vi kan være stolte af. Du bliver en del af et team, der ligeledes uddanner SSA-elever i deres psykiatri praktik samt sygepleje studerende. 

Vi har et tæt samarbejde med bl.a. Ældrepsykiatrisk team, huslæger samt Marte Meo supervisor. og du tilbydes et struktureret onboarding forløb de første 6 måneder af din ansættelse.

Hvis du tænker, at ovenstående lyder som lige noget for dig, så send os en ansøgning senest mandag den 18. januar 2021 kl. 12.
Vi inviterer til samtale torsdag den 21. januar 2021

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Pia Kristensen, afdelingsleder, 23458542/ pkr@ok-fonden.dk

Jobprofil og jobramme kan erhverves på pkr@ok-fonden.dk
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.