Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit O1, Svendborg

Er du sygeplejerske - så se  her!

VI MANGLER DIG!

Er du sygeplejerske og på udkig efter nye, spændende udfordringer, så besøg afdeling O1 på Svendborg Sygehus, 4. etage, hvor vi mangler en ny kollega i det ortopædkirurgiske speciale.

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.21.

Det er en skøn afdeling med et varmt og rart arbejdsmiljø, kærlige og charmerende kollegaer og en helt fantastisk udsigt.

Udover at passe godt på hinanden, så passer vi også rigtig godt på vores patienter, som både er akutte traume- og hoftefrakturpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, sammedagskirurgiske patienter - altså patienter, som møder til operation og går hjem samme dag - samt et ortopædkirurgisk ambulatorium, som ser patienter indenfor  forskellige ortopædkirurgiske specialer (fod/ankel, skade/traume, kunstige hofte- og knæled, skulder/albue, børn og idrætsknæ).

Du vil få mulighed for både at arbejde i sengeafdelingen, men også i den ambulante funktion på sigt. Altså en kombination af både ambulant sygepleje og sygepleje til indlagte patienter.

Stillingen er på 37 timer om ugen i blandede vagter (dagvagt/aftenvagt eller dag/nat).

Du vil kun skulle arbejde hver 3. weekend i gennemsnit og hver 7. juleaften og ligeledes med nytårsaften.

Du vil helt sikkert passe godt ind i flokken af positive, glade, søde, humoristiske, kreative, meget talende, engagerede , omsorgsfulde kollegaer.

Vi forventer, at du er engageret, omsorgsfuld, tålmodig, frisk, positiv, og at du trives i et højt tempo med mange forskellige opgaver indenfor sygeplejen.

Har ovenstående vakt din interesse, og kan du leve op til vores forventninger, send da en ansøgning hurtigst muligt og senest den 23. november 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48 2020.

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne afdelingsygeplejerske Helle Nimb på tlf. 6320 1270.

Vi glæder os til at møde dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.