Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Patienthotellet på Vejle Sygehus

Sygeplejerske til Patienthotellet på Vejle Sygehus, Region Syddanmark
 
Patienthotellet på Vejle Sygehus, der er en del af Sygehus Lillebælt, søger en sygeplejerske til en fast stilling med 24 timer/uge med start 1.marts 2018 eller snarest muligt.  
 
I stillingen er der primært dagvagter med to senvagter fra kl 11-19 om ugen. Patienthotellet har åbent på alle hverdage.
 
Patienthotellet er en del af Onkologisk Afdeling, og de fleste patienter, der bor på patienthotellet, er i behandling for en kræftsygdom, men kan også være patienter med andre diagnoser, som er i behandling på Vejle Sygehus.  
 
Patienthotellet tilbyder et alternativ til indlæggelse for patienter og pårørende på Vejle Sygehus. Her betragtes patienter som gæster, og vi yder hotelsygepleje. Det sker i en atmosfære, hvor den enkelte både kan få tid til ro og aktivitet, samt adspredelse. Personalet tilbyder service, omsorg og sygepleje, tilpasset den enkelte.
 

  • Vi ønsker en sygeplejerske med en bred sygeplejeerfaring, gerne i onkologisk regi, som kan stå alene og tage beslutninger.
  • Du skal være serviceminded og omstillingsparat for at kunne imødekomme de ønsker og behov, den enkelte patient måtte have.
  • Du skal være god til at planlægge dit arbejde, da det er et meget selvstændigt arbejde.
  • Vi lægger vægt på, at du er fleksibel i din tilgang til arbejdet og i din tilgang til samarbejdet.  
 
Vi tilbyder dig at blive en del af et lille team på 3 sygeplejersker med mulighed for indflydelse på arbejdsplanlægning og på den fortsatte udvikling af hotelsygepleje. Vi vægter højt at have faglig sparring og refleksion i et tillidsfyldt team, og kollegial feedback er en del af hverdagen  
 
Ansøgningsfristen er den 18.2.2018. Der vil blive afholdt samtaler fredag den 23.2.2018.  
 
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Elsebeth Thostrup på tlf 79405460 eller mail Elsebeth.Thostrup@rsyd.dk  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her