Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Plejecenter Bomi-Parken

Genopslag  
 
Det selvejende plejecenter Bomi-Parken søger en sygeplejerske 32 timer ugentligt til spændende tværgående funktion. Stillingen er weekendfri. 
 
Kan du være med til at sikre kvaliteten i den sundhedsfaglige dokumentation? Vil du være med til at få fagligheder til at vokse og gro? 
 
Du skal være med til at skabe den røde tråd i dokumentationen og være ansvarshavende i eftermiddagstimerne. 
 
Du skal ville arbejde med hjemlighed og have lyst at arbejde med fællesskabet som afsæt i at give beboerne mulighed for at leve det liv de ønsker.  
 
Du ser alle mennesker som ressourcefulde, og tænker, at det er rammerne og tilgangen til hinanden, der afgør vores trivsel. Vi ønsker, at vores beslutninger har afsæt i, hvad beboerne ønsker i deres liv og hverdag. Derfor vil vi gerne bruge megen tid på at være sammen. 
 
Vi tror på, at det vokser og gror vi alle af.  
Vi tror det skaber større råderum og handlekraft.  
 
Vores kerneopgave er makkerskabet med beboeren og dennes familie, og det kræver, at det sygeplejefaglige er i orden.
 
Vi ser ikke de ældre som syge, men som ældre med aldersbetingede lidelser, som vi skal hjælpe til med. Lidelser som hjælpeløshed, ensomhed eller kedsomhed er, i vores optik, at ligestille med sygeplejefaglige lidelser. Og dem skal vi forebygge, så godt vi kan.  
 
Bomi-Parken er et plejehjem med traditioner. Vore beboere ønsker at leve hver dag, og at vi er i tæt dialog med beboerne om, det vi gør.  
 
Her bor 86 ældre, fordelt i fem teams. Huset er nybygget i 2010 og vi har vidunderlige rammer såvel inde som ude. Vi har gode naboer, ligesom vi har glæde af generationsmødet når børn og unge fra de nærliggende børnehuse kommer og er med til at skabe gode dage. Vi har et godt samarbejde med familierne og de mange frivillige, der kommer her. 
 
Vi får dagligt gæster udefra til vores aktivitetstilbud og cafe. Vi laver selv al mad i vores køkken og vi har sygeplejerske om dagen, en udviklingssygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut ansat. Læs mere på http://bomi-parken.kk.dk/
 
Vi er et selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med Københavns Kommune og vi arbejder tæt sammen med særligt lokalområde Amager, der har fem plejecentre, lokalområdekontor, Sundhedshus med trænings- og forebyggelsescenter, hjemmepleje og hjemmesygepleje. 
 
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 32 timer ugentligt, mødetid mandag-torsdag kl. 13.00-20.00 og fredag kl. 12.00-16.00. Du kan selv påvirke mødetiden lidt i hver ende.
 
Tiltrædelse hurtigst muligt.
 
Løn forhandles efter gældende overenskomst.  
 
Har du brug for flere oplysninger eller ønsker du at rekvirere en uddybende funktionsbeskrivelse på mail, kan du kontakte forstander Lars Bo Sørensen på 2620 8750.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 20. februar 2018   
Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. februar 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her