Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Plejecentret Sølund

Genopslag
 
Elsker du at arbejde med ældre? Er du fagligt stærk, teamorienteret og har du drive og engagement i dit arbejde? Plejecenter Sølund søger fagstærk sygeplejerske på 35 timer ugentlig.
 
Musikplejecenter  
Plejecentret Sølund er et af Københavns Kommunes profilplejehjem med speciale i musik. Vi bruger musikken som et fælles 3. – et relationelt redskab og som et pædagogisk og plejefagligt værktøj i hverdagen. Det er ikke et krav, at du kan synge eller spille instrumenter, men som medarbejder på Sølund har du et ansvar for at bruge musikken både i plejen og som stemningsskaber, hvor det er relevant. Det er derfor en fordel, at du er glad for musik og ikke bange for at bruge dig selv om redskab.  
 
Medarbejderprofil  
På Sølund arbejder vi målrettet med at vores medarbejdere yder pleje og omsorg af høj kvalitet, og at vi er gode til at være nærværende i vores samvær med beboerne. Som vores nye sygeplejerske eller assistent, skal du kunne se dig selv i denne profil og være engageret, ansvarsbevidst og selvstændig i dit arbejde. Vi udvikler os fagligt i takt med nye krav, og vil gerne inspireres med nye ideer. Du bliver en del af holdet på etagen og arbejder med plejemæssige, praktiske og sociale opgaver på lige fod med dine kolleger. Vi løfter i flok, vi udvikler os sammen og lærer af hinanden – og vi er her for beboernes skyld!  
 
På afdelingen er der ansat en faglig koordinator og du vil have mulighed for oplæring og faglig udvikling.  
 
Ikke to dage er ens – derfor besidder du et godt overblik og kan bevare roen, selv når der er mange bolde i luften. Du er indstillet på udfordringer og forandringer, som en præmis i dit arbejde. Vi forventer, at du er synlig, teamorienteret og formår at formidle din viden til kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere på en forståelig, empatisk og berigende måde. Dokumentation og handleplaner er en del af hverdagen, og du skal derfor kunne skrive flydende dansk og kunne it på solidt brugerniveau.  
 
Dine rolle i afdelingen  
Vores primære opgave er at skabe rammer for et godt hverdagsliv for beboerne på Sølund. Som medarbejder forventer vi, at du tager ansvar og bidrager til denne mission.  
 
Du skal være med til at højne fagligheden og implementere Københavns Kommunes Indsatskatalog for sygepleje. Med afsæt i borgernes ressourcer, og i tæt tværfagligt samarbejde, arbejder vi ud fra konceptet ”fra passiv til aktiv” for at styrke og berige beboernes dagligdag. Du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der handler om behandling, pleje og omsorg i hele borgerens forløb på plejehjem – fra indflytning til en værdig afslutning.    
 
Vi tilbyder  
Et spændende og alsidigt arbejde indenfor det område du brænder for. Du får frihed under ansvar og vi arbejder kontinuerligt på et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at være med til at planlægge og påvirke din egen hverdag i samarbejde med dine kolleger. Du vil få støtte og sparring af og med dine kolleger og din leder.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fortrinsvis i dagvagt 35 timer ugentlig, med arbejde hver tredje weekend med start den 1. maj 2018 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  
 
Mere information
Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ninette Hansen på 2365 2447.  
 
Ansøgning vedlægges CV.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 24. april 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her