Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Plejedistrikt Galten, Skanderborg Kommune

Vi søger en ny kollega til Sygeplejen i Galten til primært dagvagter på 30 timer ugentligt, pr 1. marts 2021.
Du skal forvente, der vil forekomme aftenvagter indimellem - de fleste har 2-4 over en 6 ugers periode. Der vil være weekendvagt hver 3. uge.

Du vil indgå i vores team bestående af 13 faste sygeplejersker.
Du vil være tilknyttet vores team af udekørende sygeplejersker - men skal kunne træde til, hvis behov for afløsning for centersygeplejersker.

Teamet arbejder ud fra sygeplejeprofilen (koordinerende, vejledende/undervisende, ledende og udviklende), og hver enkelt er kontaktperson for et mindre område i distriktet.

Vi har sygeplejestuderende på semester 2, 3, 4, 6 og 7.

Vores fokus
Skanderborg Kommunes vision ”Mennesker møder mennesker” skaber grundlag for, vi kan skabe udvikling sammen.
Vi er optaget af at udvikle Det Nære Sundhedsvæsen i et tæt tværfagligt samarbejde - internt som eksternt, hvor vi arbejder med styrket dialog, Tobs og Triage samt tydelig og faglig dokumentation.

Vi arbejder med kerneopgaven, hvor vi understøtter borgeren i at mestre sit liv - og har fokus på borgerens livskvalitet. Vi har stort fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi til glæde for borgerne. Vi arbejder med udvikling og afdækning af kompetenceprofiler for alle medarbejdergrupper.

Der er etableret en sundhedsklinik tilknyttet området, der har åbent dagligt.

Der arbejdes ud fra kommunens værdier og kvalitetsstandarder.

Vores forventninger til dig er, at du

  • er sygeplejeuddannet
  • er handlekraftig og er ansvarsbevidst i særlige sygeplejemæssige udfordringer - som ved komplekse opgaver og tværfagligt samarbejde
  • er bevidst om relationel koordinering og kan strukturere, sætte initiativer i gang og følge op på videreudvikling af fagligheden blandt de tværfaglige samarbejdspartnere
  • kan opfange behov for sparring og er nysgerrig på andres kompetencer og dermed tydeliggøre de faglige indsatser
  • kan lede og udvikle sygeplejen - også gennem samarbejdspartnere
  • har blik for borgerinvolvering ud fra den rehabiliterende tankegang og visionen ”Mennesker møder mennesker”
  • kan arbejde bevidst med Lean og innovative løsninger i hverdagen. Er proaktiv i forhold til de velfærdsteknologiske muligheder, der er og kommer i fremtiden
  • er anerkendende og reflekterende
  • har evnen til tydelig kommunikation og feedback med opfølgning på resultatet
  • er med til at sikre, borgerne oplever sig involverede og har medindflydelse på egne handlemuligheder.

Vi kan tilbyde
  • et meningsfyldt arbejde med bred faglighed
  • et spændende og udfordrende arbejde, hvor faglighed sættes højt
  • et team af gode kolleger, hvor vi værdsætter trivsel og samarbejde
  • faglige ressourcepersoner
  • løbende kompetenceudvikling samt udvikling af nye opgaver i forhold til Det Nære Sundhedsvæsen
  • sundhedsordning.
Du har kørekort - vi har biler og cykler til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med DSR.


Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller bare lyst til at høre mere, kan du kontakte teamleder Annamette Stenager, på telefon 21 19 56 02 eller planlægger på telefon 40 73 16 77.

Ansøgningsfrist:
Den 17. januar 2021.
Samtalerne forventes afholdt den 21. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.