Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød

Afsnit 2221 søger sygeplejerske, der har ønske om at gøre karriere indenfor psykiatrisk sygepleje

Åbent døgnafsnit 2221 i Hillerød har 13 sengepladser og 3 pladser til patientstyrede senge. Vi modtager patienter fra 18 år til 70 år med psykiatrisk lidelse til udredning og behandling. De 3 patientstyrede senge er en ordning, hvor udvalgte patienter kan indlægge sig selv, efter eget ønske.
 
Du har mulighed for at gøre karriere indenfor 4 spor i det psykiatriske speciale:  

  • Klinisk sygepleje   
  • Pædagogisk sygepleje   
  • Forskning   
  • Ledelse   
Vejen dertil planlægges med dig.  
 
Vi forventer, at du: 
  • Har interesse for specialet 
  • Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst 
  • Har gode samarbejdsevner, og et godt humør
Herudover får du som ansat på 2221 indflydelse på afsnittets faglige udvikling og arbejdsgange gennem forbedringsarbejde, hvortil vi anvender Lean-metoden.  
Vi lægger vægt på, at du som sygeplejerske tilegner dig både teoretiske og praktiske kompetencer indenfor den psykiatriske sygepleje. 
  
På afsnittet indgår du i et tværfagligt behandlingsteam, som består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykolog(SPU), fysioterapeut og socialrådgiver.  
  
Behandling og pleje tilrettelægges ud fra en helhedsorienteret tænkning. Der arbejdes ligeledes ud fra kognitiv adfærdsterapi, og Psykiatrisk Center Nordsjælland er optaget af at understøtte patientens personlige recoveryproces. Tilgangen suppleres med indførelsen af Safewards i år. 
Vi samarbejder målrettet med pårørende, kommunale instanser, praktiserende læger og andre sengeafsnit. Derudover samarbejder vi også med OPUS, distriktspsykiatri, herunder OP-team / F-ACT, og psykoterapeutisk ambulatorium. Vi tilbyder tværfaglig kognitiv supervision 1 gang om ugen af 1 time pr. gang. Afsnittet afholder årligt 2 udviklingsdage. Udover obligatoriske kurser er der fokus på kontinuerlig kompetenceudvikling.  
Gennem det første års ansættelse vil du få tilknyttet en mentor blandt personalet, der vil følge dig, som en del af introduktionen til afsnittet. Ligeledes tilmeldes sygeplejersker uden psykiatrisk erfaring kurset ”Godt på vej i psykiatrien”. 
  
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du ligesom vi, lægger vægt på at skabe værdi for patienten under indlæggelsen.      
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer i blandede vagter, og til besættelse 1. maj 2018 eller efter aftale.

Løn- og ansættelesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kim Johansson på tlf.nr. 38 64 32 31.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2018, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.-20. marts 2018.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes online via linket på siden.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her