Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til regionens eneste højtspecialiserede afsnit for retspsykiatri for unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Vil du være med til at sætte dit faglige aftryk på ungdoms- og retspsykiatrien? Så er vores ledige stilling noget for dig.

Velkommen indenfor hos B204 B204 er et intensivt lukket ungdomspsykiatrisk afsnit, med regionens eneste højtspecialiserede speciale i retspsykiatri for unge. Vi er et døgnafsnit med plads til 8 indlagte i alderen 14-17 år.


Patienterne, som indlægges på afsnittet, kan dels have det retslige aspekt som afgørende for indlæggelsen, men kan også være præget af f.eks. svære suicidaltanker og/eller andre psykiske problemer, såsom selvskade, adfærd og psykoser.


Hvordan arbejder vi? Vi arbejder med:

  • Kognitiv miljøterapi som teoretisk referenceramme og en miljøterapi, der kan tilgodese patientens funktion og udvikling.
  • Dialektisk adfærdsterapi.


Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer Du er sygeplejerske, og har du erfaring fra psykiatrien vil det være en fordel.

Desuden skal vores kommende kollega:

  • Have gode evner for tværfagligt samarbejde
  • Være engageret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Bidrage til en anerkendende tilgang til patienter, familie og samarbejdspartnere
  • Medvirke til at implementere nye udviklingstiltag
  • Påtage sig et ansvar med at udføre, formidle og udvikle den psykiatriske sygepleje.


Hvad kan vi tilbyde? Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb. Desuden vil du få tilknyttet en mentor det første år af ansættelsen.

Fokus på faglig udvikling. Vi har stort fokus på udvikling i forhold til kurser og efteruddannelse. Derudover har afsnittet temadage hver uge, hvor der bl.a. tilbydes supervision, undervisning efter behov og ønsker fra personalegruppen, deltagelse i behandlingskonference og teammøder. Vi tilbyder også kurser i psykofysisk træning.

Et godt arbejdsmiljø. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, vi har et meget lavt sygefravær, fleksibel vagtplanlægning og et stort fokus på sikkerhed for både patienter og personale.

Gode karrieremuligheder. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder her. https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/sygeplejerske-i-psykiatrien-bliv-1



Du bliver en del af Vi er et erfarent og stabilt tværfagligt team, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut. Vi har en stor faglig stolthed, med kollegaer som er stolte af deres professionelle håndværk, og som yder en god professionel og faglig kompetent psykiatrisk sygepleje.



Vi er klar til at tage godt imod dig.

Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1.11. 2020 eller snarest herefter. Stillingen er i blandet vagter med weekendvagt hver 2 eller 3. weekend.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Vi glæder os til at høre fra dig Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest fredag den 18. september 2020 kl. 12:00. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annika Rasmussen på tlf. 38 64 09 67.



I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.