Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Senge afsnit og Klinik ved Øre- Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Har du lyst til nye udfordringer i et speciale med spændende sygepleje og gode kollegaer? – Så er muligheden for det nu!

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. januar 2021 eller efter aftale. Weekendarbejde hver 3. uge i 8 timers vagter.

Vi er et højt specialiseret sengeafsnit med klinik i Øre-, Næse og Halskirurgi på AUH.

Vi undersøger og behandler patienter med lidelser i øre, næse og halsområdet, såvel planlagte som akutte patienter. De fleste af vores patienter indgår i et kræftpakke forløb.
Med henblik på at understøtte vores patientforløb, er vi i færd med at udvide samarbejdet mellem personale i sengeafsnit og klinik.

Din oplæring vil starte i sengeafsnittet, og det vil være muligt for dig på sigt at blive oplært i arbejdsopgaver på tværs af sengeafsnit og klinik.
 
Vi kan tilbyde

  • et veltilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet mentor og hvor alle bidrager i din kompetenceudvikling
  • dygtige kollegaer med mange kompetencer og specialviden
  • selvstændige funktioner i sengeafsnit/klinik
  • mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsplan
  • et spændende speciale med meget forskellige patientforløb, der giver mulighed for at opnå kompetencer i relation til sygeplejen af patienter med øre-, næse- og halssygdomme
  • et inspirerende tværfagligt samarbejde, hvor vi har fokus på studie og læringsmiljø, ernæring og dokumentation.

Det er vigtigt, at du
  • trives i en hverdag med korte patientforløb, omskifteligt arbejdstempo og opgavekompleksitet
  • har gode samarbejdsevner, såvel fagligt som tværfagligt
  • har en fleksibel, åben og positiv indstilling til opgaveløsning og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er struktureret og målrettet i din tilgang til sygeplejen
  • er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø
  • er udviklings- og forbedringsorienteret og parat til faglig og personlig udvikling.

Såfremt ovenstående lyder interessant for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning som sendes med relevante bilag.  

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingssygeplejerske Karen Christiansen på  2119 1507.

Du kan læse mere om AUH og afdelingen på www.auh.dk.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2020. Samtaler vil foregå den 25. november 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.