Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til sengeafsnit P93, Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Er du til hurtige patientflow og tæt tværfagligt samarbejde?

Svarer du JA, så læs dette stillingsopslag.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk sengeafsnit, P93.

Stillingen er på 37 timer pr. uge i skiftende vagter, med tre weekendvagter på otte uger ELLER hver fjerde weekend i 12-timers weekendvagt.

Du kan starte 01.06.18.

Vi forventer, at du har en interesse i plastikkirurgi, men du behøver ikke nødvendigvis specialeerfaring. Du vil den første måned følger en mentor, som vil oplære dig med udgangspunkt i vores introduktionsprogram samt dine kompetencer og erfaringer. Du vil efter den første måned komme på studiebesøg på Brystkirurgisk sengeafsnit samt i plastikkirurgisk ambulatorie.

Afdelingen består af 100 medarbejdere fordelt på Brystkirurgisk sengeafsnit og ambulatorie i Ringsted, og Plastikkirurgisk sengeafsnit (P93) og ambulatorie i Roskilde. Vi har fælles afdelingsledelse og har regionfunktion inden for vores specialer.

P93 har 20 sengepladser. Vi modtager primært patienter til planlagte forløb inden for det plastikkirurgiske arbejdsområde og afsnittet har mange korte patientforløb kombineret med enkelte lange forløb. Din arbejdsdag vil omfatte præoperativ og postoperatiov sygepleje; hvilket betyder klargøring af patienter forud for operation, modtagelse af patienter efterfølgende til tæt observation, grundig information til patient og pårørende samt forberedelse til diverse undersøgelser.

Du vil bl.a. komme til at yde sygepleje til patienter, der er opereret for hud- og modermærkekræft, postbariatrisk kirurgi og brystrekonstruktioner. I tæt samarbejde med vores brystkirurgiske afsnit udfører vi bl.a. brystrekonstruktioner, hvor fjernelse af kræft og rekonstruktion af brystet sker under samme operation.

Du vil komme til at arbejde med tildelt patientpleje, hvor du har ALLE plejemæssige opgaver til dine tildelte patienter.

Vi er et tværfagligt team med både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sygehjælper, lægesekretærer m.fl.

Vi er praktiksted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejerstuderende, medicinstuderende og ambulanceredderelever. Afsnittet har på nuværende tidspunkt fem klinisk vejlederuddannede sygeplejesker og fire praktik vejlederuddannede social-og sundhedsassistenter. Vi har desuden en udviklingssygeplejerske ansat, som dækker begge matrikler.

Vi bor i en af sygehusets nyeste bygninger 5 min. fra Roskilde Station.

Vi prioriterer at dygtiggøre os, så videreuddannelse og kurser vægtes højt. Vi deltager i Regionens strategi - og udviklingsarbejde og deltager i plastikkirurgiske netværk og diverse faglige sammenslutninger. Den 25. november 2017 implementerede vi Sundhedsplatformen, som er et fælles sundheds-IT-system mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hvis du stadig synes, at Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk sengeafsnit, P93 lyder interessant, så send os en ansøgning og/eller ring og hør nærmere.

Afdelingssygeplejerske Lotte Arildsen 47 32 37 98 eller 47 32 37 93, lbol@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist 23.04.18. Ansøgere kontaktes den 24.04.18 med henblik på indkaldelse/afslag

Ansættelsessamtaler 25.04.18

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her