Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til sengeafsnit på Afsnit for Lindrende Behandling

Sengeafsnit 2 søger sygeplejerske til Afsnit for Lindrende Behandling.

Sygeplejerske søges til Afsnit for Lindrende Behandling pr. 1. juli 2021 eller snarest muligt. Stillingen er med skiftende vagter på 32 timer pr. uge. Gerne palliationserfaring, men ikke et krav.

Om os
Medicinsk Sengeafsnit 2 rummer aktuelt 34 senge og dækker de fleste medicinske specialer.
Kardiologi/multisygdom har10 senge med central overvågning, og onkologi/multisygdom og lungesygdom/multisygdom har 10 senge i hvert team.
I tilknytning til sengeafsnittet findes desuden et Afsnit for Lindrende Behandling med fem senge, der samarbejder med Diakonissestiftelsens Hospice.

Den onkologiske behandling foregår i et tæt samarbejde med både hæmatologisk og onkologisk klinik på Rigshospitalet. Afsnittet modtager i denne relation både planlagte og akutte indlæggelser, hvor en del forløb har åben indlæggelse.

Som medicinsk sengeafsnit har vi året rundt et stort flow af elever og studerende. Afsnit for Lindrende Behandling uddanner studerende på 5. og 6. semester.

Vi har i høj grad fokus på, at der til hver en tid er et udviklende læringsrum både for præ- og postgraduate. Ansatte på SA2 er forpligtet til at undervise hinanden, både i dagligdagen men også som planlagte tilbud.

Ønsker du at arbejde i Afsnit for Lindrende Behandling med specialiseret palliation og hospicepleje, så har du muligheden for at styrke din viden og kompetencer til sygepleje til alvorlig syge, døende patienter og deres pårørende. Vi har fokus på livskvalitet, og det er patienternes egne oplevelser og ønsker, der er udgangspunktet for den palliative pleje og behandling, vi tilbyder. Vi ser patienter og pårørende, som et hele, og vores opgave er at tilbyde trygge rammer til sygdomsramte familier i den sidste tid.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende, udfordrende og meget afvekslende arbejdsdag med et støttende og engageret personaleteam samt en synlig ledelse, der skaber åbenhed og dialog.

Nyansatte vil tilkobles en mentor, og der vil etableres særligt fokus på at sikre den individuelle faglige udvikling.

Yderligere oplysninger
Er du nysgerrig og ønsker flere oplysninger, så kontakt os gerne.

Har du spørgsmål så kontakt assisterende afdelingssygeplejerske Jessica Meinertz på tlf. 38 67 11 13 eller mail mail jessica.meinertz@regionh.dk eller afdelingssygeplejerske Lærke Borup Carstensen på tlf. 38 67 11 14 eller mail laerke.louise.borup.carstensen@regionh.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi søger en sygeplejerske i skiftende vagter 32 timer/uge pr. 1. juli 2021 eller snarest muligt.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 21. maj 2021.

Vi tager gerne en uforpligtende samtale, hvis du har overvejelser om ansættelse nu eller senere. Lad os give dig et indblik i mulighederne på Bornholms Hospital.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.