Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til søges til Ortopædkirurgisk 5 døgns afsnit, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Er elektiv ortopædkirurgisk sygepleje lige dig og brænder du for at yde en høj faglig service, er du måske vores kommende kollega.  
 
Ortopædkirurgisk Afdeling 0152 er et 5 døgns afsnit, der har 14 sengepladser primært til elektive korttids patienter med diagnoser indenfor fod, knæ, skulder og hånd. Afsnittet modtager dog også lettere akutte og subakutte patienter. Afsnittet har på trods af sin størrelse, et stort patient flow, og kan rumme op til 20 patienter. Personalegruppen består pt. af 9 erfarne og engagerede sygeplejersker, der vægter såvel faglighed som patienttilfredshed meget højt. Da afsnittet lukker om fredagen, arbejdes der hver 3. weekend på nabo afsnittet 1551, der er en akut ortopædkirurgisk afdeling med primært collum femoris fractur og amputations patienter. Der er for begge disse grupper er udarbejdet patientforløbsbeskrivelse og modelprogram.  
 
Vi ønsker at du:  
 
•     har lyst til og gerne erfaring med ortopædkirurgisk sygepleje 
•     har lyst til at arbejde med korte patientforløb 
•     har lyst til at samarbejde mono- og tværfagligt omkring patientforløbene 
•     vil deltage aktivt i udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen 
•     med din positive indstilling bidrager til godt arbejdsmiljø 
•     kan bevare overblikket i pressede situationer og kan håndtere det meget varierende arbejdspres der er i afsnittet  
•     Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt 
 
Vi tilbyder dig:  
 
•     en varieret arbejdsdag med stort patientflow  
•     et afsnit med engagerede kollegaer med høj anciennitet og erfaring 
•     et godt socialt og kollegialt sammenhold 
•     et afsnit med fokus på udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen 
•     Grundig oplæring som ”føl” den første måned 
 
 
Skulle ovenstående have vakt din interesse, søger vi en sygeplejerske primært til dag og aftenvagter eller til fast aftenvagt. Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birthe Thomsen, telefon 4829 6860 eller ledende oversygeplejerske Cristina Andersen på tlf. 4030 0891 for en uddybende snak eller aflægge afdelingen et visit.       
 
Ansøgningsfrist: mandag, den 26.02.2018 inden kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her