Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til spændende kombinationsstilling i hhv. Ortopædkirurgisk sårambulatorium og sengeafsnit på Holbæk Sygehus

Vi har fået mulighed for at udvide vores sårambulatorium, i forbindelse med etablering af Multidisciplinært team (MDT) i Holbæk. Dette sker i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Vi søger derfor søger vi en sygeplejerske, gerne med erfaring og uddannelse i sårbehandling. Som kollega skal du indgå i det tværfaglig team i ambulatoriet og have funktion som basis sygeplejerske i ortopædkirurgisk sengeafdeling.

Ortopædkirurgisk ambulatorium har i mange år haft et specialiseret sårambulatorium, som nu udvides til også, at være et tilbud til patienter med diabetiske fodsår.

Vi søger derfor pr. 01.05.21 eller efter aftale, en sygeplejerske til 37 - 30 timer/uge. Der skal påregnes weekend vagt hver 3. weekend.

I ambulatoriet, hvor halvdelen af din ansættelse vil være, skal du indgå i tværfagligt team med ortopædkirurgisk læge, medicinsk læge fra endokrinologisk afdeling, diabetessygeplejerske, sårsygeplejerske, fodterapeut og det øvrige personale i ambulatoriet. Arbejdet som ambulatorie sygeplejerske er alsidigt og kræver god kontakt til patienterne, både når det gælder korte og lange ambulante forløb. Ambulatoriet er åbent mellem kl. 8-15.30

I sengeafsnittet er der 39 sengepladser. Der er et højt flow i afsnittet,- ca 45 udskrivelser pr uge. Der modtages elektive og akutte patienter.

Ved den delte funktion, vil du, patienten og de pårørende kunne mødes i sengeafdelingen og i sårambulatoriet, og derved opnås kontinuitet med kendskab til forløb og patienterne.

Kendetegn for dig

  • Har erfaring med sår- og eventuelt kompressionsbehandling
  • Har gode egenskaber i forhold til planlægning og overblik
  • Har flair for samarbejde og fleksibilitet, og sætter teamsamarbejdet højt
  • Har lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling og undervisning

Vi tilbyder

  • Uddannelse som sårsygeplejerske

  • At blive en del af et fagligt kompetent team

  • Indflydelse på egen arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan passe sammen

  • Oplæring planlægges udfra nuværende kompetenceniveau

  • Mentorordning

  • Et godt arbejdsmiljø og fantastiske kollegaer

  • Planlagt sommerferie respekteres

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinerende sårsygeplejerske Henriette Hansen på tlf. 23 67 24 38

Ansøgningsfrist 9. april 2021

Samtaler forventes afholdt den 14. april 2021

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.