Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til spændende stilling

Kirstinehaven er et lille hyggeligt plejecenter midt i Ballerup Kommune nær stationen og tæt på Ballerup centeret. Vi har 39 beboere fordelt på 3 etager, hvoraf de fleste beboere lever med en demenssygdom. Vi søger snarest muligt en sygeplejerske til en spændende og udviklende stilling i dagvagt. Stillingen er på 32 timer om ugen med weekendvagt hver 3. uge.

Vi er optaget af Ét hus tankegangen og hjælper hinanden på tværs. Vores værdigrundlag er ikke bare en vision, men ”Kirstinehaven er et godt sted at bo og et godt sted at arbejde, fordi alle tager individuelle hensyn og ser det enkelte menneske.”

I Kirstinehaven har mange medarbejdere været ansat i mange år, og det er vigtigt for os, at omgangstonen er positiv og anerkendende, så vi alle har det rart, når vi er sammen med vores beboere, pårørende og hinanden.

Vi er både sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, pædagoger, og mange elever og studerende. Vi prioriterer en høj faglighed og mødes såvel mono- som tværfagligt. Vi anvender Nexus til dokumentation, og du er med til at sikre en høj sygeplejefaglig standard - bl.a. gennem faste beboerkonferencer, hvor vi i fællesskab har mulighed for at fordybe os.

Som ny medarbejder vil du blive knyttet til en fast mentor og følge et grundigt introduktionsprogram, og i Ballerup Kommune har vi et helt særligt forløb for sygeplejersker på tværs af kommunen.

Vi søger en sygeplejerske, som har viden om eller interesse for geriatri, demens og terminal pleje, lige som du kan håndtere akutte sygeplejeopgaver. Du får sammen med en anden sygeplejerske på 1. sal ansvaret for de komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, og vi har tilknyttet fast huslæge hver 3. uge. Du vil endvidere medvirke til at skabe en god og udviklende hverdag for vores beboere og pårørende, ligesom du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du vil vide mere om os, så kig forbi vores hjemmeside ballerup.dk/kirstinehaven.
Du er også velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bettina Hansen på telefon 4477 3661 for yderligere oplysninger eller aftale et besøg, hvor du kan komme forbi og få et indtryk.

ANSØGNINGSFRIST: 23. SEPTEMBER 2020
Vi holder samtaler løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.