Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til Sygeplejen Sydvest - klinisk vejleder

Vi søger en sygeplejerske med uddannelse som klinisk vejleder per 1. november 2020, evt tidligere. Stillingen er på 32-35 timer/uge. Mødested er fortrinsvist Sofiendalsvej 95, 9200 Aalborg. Vi arbejder hver fjerde weekend og har blandede vagter; dog fortrinsvist dagvagter.

Du vil blive en del af vores velfungerende team af 6 kliniske vejledere (2 kliniske vejledere per mødested), som uddanner sygeplejestuderende på 3. 4 og 6. semester. Vores kliniske vejlederteam er ledet af vores assisterende områdesygeplejerske, som er uddannet klinisk vejleder og har fungeret som sådan gennem mange år. I Sygeplejen Aalborg Kommune har vi en klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for uddannelse af vores studerende. Der holdes erfaringsmøder med jævne mellemrum, hvilket giver tid og rum for sparring.

I Sygeplejen Sydvest er vi organiserede i selvstyrende teams med mødesteder i henholdsvis Nibe, Svenstrup og Sofiendal. Der afløses på tværs ved ferier, kurser, sygdom mm.

Vi anvender elektronisk dokumentation på pc og iPad, og i foråret 2019 har vi implementeret vores nye omsorgssystem Fokus Cura.

Vi tilbyder dig:

  • en veltilrettelagt introduktion som indeholder:
    • en lokal introduktion på tre måneder med mentorordning tilpasset dine behov
    • op til seks introduktionsmoduler, hvor sygeplejersker med specialistviden underviser
  • et godt og åbent arbejdsmiljø med plads til forskellighed og med indflydelse og faglig udvikling i fokus
  • engagerede sygeplejersker i alle aldre
  • en spændende og afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i udførelsen af vores sygeplejeopgaver
  • faglig sparring med kolleger
  • en tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven
Vi forventer, at du:
  • har erhvervet uddannelse som klinisk vejleder
  • brænder for sygeplejen
  • positivt kan bidrage til vores igangværende udvikling og beskriver det i ansøgningen
  • kan trives i en hverdag, hvor du dels skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik og dels være en teamspiller.
  • og kan trives med en stor variation i opgavernes mængde og indhold
  • har situationsfornemmelse, er fleksibel, er robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
  • har interesse for forebyggende og rehabiliterende arbejde og for at sikre gode patientforløb
  • vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje gennem andre.
  • har kørekort
I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på, og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.

Sygeplejen i Aalborg Kommune er i en rivende udvikling og arbejder målrettet med at:
  • udføre sygepleje i forhold til patienter i komplekse og akutte forløb samt specialopgaver, herunder akutsygepleje
  • lede sygepleje mono- og flerfagligt ved at koordinere indsatser omkring patienten gennem tidlig opsporing, triagering og medinddragelse af patienten og dennes netværk
  • formidle sygepleje gennem konsulentrollens mangfoldighed
  • udvikle sygeplejen gennem systematisk kvalitetsudvikling bl.a. via auditering
Sygeplejersken har i det tværfaglige samarbejde en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte patient. Helt aktuelt arbejder vi meget med grundlæggende rehabilitering, triage, tidlig opsporing og akutsygepleje.

Hvis du vil være vores nye kollega, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge netop dig til den opslåede stilling.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Mere information om stillingen kan du få ved henvendelse til assisterende områdesygeplejerske Gitte Jensen på tf. 99 31 39 95 eller områdesygeplejerske Mari-Ann Karup Haugaard på tf. 99 31 39 80.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling:
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. september 2020.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
 



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.