Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til vikariat på Bornholms Hospital

Akutmodtagelsen søger en sygeplejerske til vikariat pr. 1. maj 2018 – 30. oktober 2018.

Ansættelsesbrøk: 37 timer ugentligt i skiftende vagter.

Akutmodtagelsen er en travl arbejdsplads med mange spændende faglige udfordringer. Afdelingen varetager skadestuefunktion og modtager alle akutte kirurgiske- og medicinske patienter til indlæggelse.

Arbejdsopgaverne i afdelingen er meget varierede og præget af korte intense patientforløb, der konstant udfordrer sygeplejerskerne i deres kompleksitet. Fokus for arbejdet i afdelingen er det gode effektive patientforløb med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Der er rig mulighed for faglig udfordring og kompetenceudvikling.

Plejepersonalet i Akutmodtagelsen består af sygeplejersker. Afdelingen har behandlersygeplejersker, der selvstændigt behandler en række patienter. Dette koncept udvikles kontinuerligt for at øge behandlersygeplejerskernes selvstændige kompetencer.

Bornholms Hospital er i konstant udvikling, hvilket betyder, at vi i afdelingen arbejder både tværfagligt og tværsektorielt med mange forskellige samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde:

  • en alsidig, udfordrende og travl arbejdsplads
  • grundig introduktion og oplæring
  • et veludviklet kompetenceudviklingsprogram, der starter fra ansættelsestidspunktet
  • dygtige, erfarne og engagerede kollegaer
  • et godt fagligt og tværfagligt miljø
  • et godt læringsmiljø
  • inddragelse i udviklingshospitalet

Vi forventer at du:
  • har lyst og evne til at arbejde med patienter i alle aldre og med alle typer af akutte medicinske såvel som kirurgiske tilstande
  • kan fastholde overblikket i pressede/stressede situationer
  • kan overskue mange korte patientkontakter af vekslende karakter
  • er omstillingsparat og fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • er særdeles serviceminded og imødekommende som person
  • har lyst til og flair for at arbejde med IT
  • har lyst til og interesse for arbejdet med sygeplejestuderende og andre tværfaglige samarbejdspartnere med praktikker i afdelingen
  • aktivt tager ansvar i planlægningen af egen faglige kompetenceudvikling

Akuterfaring er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår:
6 måneders vikariat med ansættelsesbrøk på 37 timer ugentligt i skiftende vagter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansættelse pr. 1. maj 2018 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Juel Pedersen på tlf.: 38 67 14 11, e-mail: louise.juel.pedersen@regionh.dk eller oversygeplejerske Anette Kragh på tlf.: 38 67 14 02, e-mail: anette.kragh@regionh.dk.

Ansøgningsfrist:
Ansøgning, CV, autorisation og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job” her på siden senest søndag den 15. april 2018, kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes holdt i uge 16.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Læs om Bornholms Hospital på http://www.bornholmshospital.dk

Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, http://www.brk.dk eller http://www.bornholminfo.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her