Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til vikariat til ungdomspsykiatrisk døgnafsnit.


Jobbet

Vi er et energisk og visionært afsnit. Afsnittet står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk udredning og behandling af unge mennesker, som er i dårlig trivsel. Unge mellem 14 og18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for eksempelvis affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser. Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne. De unge udskrives typisk efter 6-8 ugers indlæggelse.

Personalet

Læger, psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistent og skolelærere arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret personalegruppe både erfarne og nyansatte, og vi er gode til at støtte hinanden. Hver ung og deres forældre får tildelt et team.

Vi tilbyder:

  • mulighed for at påvirke og udvikle et afsnit med ambition om højt fagligt niveau
  • tværfagligt fokus på at videre udvikle inddragelse af den unge og familien i det daglige arbejde.
  • der arbejdes ud fra undersøgelses- og behandlingsplanerne for de enkelte patienter .
  • der arbejdes ud fra miljøterapeutiske principper.
  • ugentlig planlagte møder mellem den unge, familien og teamet.
  • et tæt selvstændigt samarbejde med de unge patienter og deres forældre.
  • et tæt tværfagligt samarbejde.
  • et afsnit som arbejder fokuseret og målrettet med miljøterapien.
  • et afsnit der er optaget af at videreudvikle en recovery orienteret tilgang.
  • et afsnit med engagerede kollegaer, der prioriterer et højt fagligt niveau og er gode til at støtte hinanden.
  • fast tid til supervision hver 14 dag ved psykolog.
  • psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning
  • weekendarbejde hver 4. weekend som udgangspunkt á 12 timers vagter.
Centeret arbejder med forbedringskultur/Lean. Der holdes ugentlige tavlemøder, og der er løbende forbedringstiltag i gang.

Vi søger sgeplejerske med følgende kvalifikationer:
  • lyst til at udvikle og være visionær mht. den miljøterapeutiske sygepleje.
  • gerne psykiatrisk erfaring – gerne fra børne- og ungdomspsykiatrien.
  • modenhed, robusthed, ansvarlighed og gode samarbejdsevner er til gengæld en betingelse.
  • gode formidlingsevner såvel mundtligt som skrifteligt.
  • evne til at have mange bolde i luften og magte en travl hverdag med komplekse opgaver.
  • evne og lyst til at reflektere over egen praksis.
  • lyst og evne for at udvikle et afsnit.
Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.

Stillingen er et 12 måneders vikariat på 32 timer/ugentlig i skiftende vagter med start 1. maj 2018.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med CV og eventuelle bilag sendes elektronisk. Følg nedenstående link.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Bregnegaard tlf. 3864 1041 eller sygeplejerske med psykiatrisk specialfunktion Katrine Rønne tlf. 3864 1043.

Ansøgningsfrist tirsdag den 18. april 2018 kl 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 20. april 2018 om formiddagen.

Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Psykiatri
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Afdeling Døgn
Bispebjerg Bakke 30, opgang 16 C, stuen
2400 København NV
Telefon: 38 64 10 00
Web-adresse: http://www.buc-regionh.dk



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her