Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske ved Center for Neurorehabilitering.

Sygeplejerske søges til Center for Neurorehabilitering i Næstved

Det er dig vi mangler, kom forbi eller ring og hør nærmere!


Vi søger en sygeplejerske der har lyst til at arbejde med neurorehabilitering i et stærkt og dynamisk team af tværfaglige samarbejdspartnere.


Center for neurorehabilitering i Næstved (CNN) arbejder på specialiseret niveau, har regionsfunktionen og modtager voksne patienter til neurorehabilitering med moderate til svære følger efter pludselig opstået hjerneskade forårsaget af traumer, apopleksi eller lignende tilgrænsende lidelser. Formålet er at styrke patientens kompetencer, handlemuligheder og livskvalitet.


I rehabiliteringen arbejdes der med patientens fysiske, psykiske, kommunikative og sociale ressourcer. Med udgangspunkt i ABC-koncepterne, egenomsorgsprincippet og neuropsykologiske principper og foregår i funktionelle dagligdags aktiviteter (ADL) og lystbetonede interesseområder for patienten.


Vores tværfaglige team består af både læger, sygeplejersker, SSA, neuropsykologer, socialrådgiver, talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter.


CNN har plads til 23 patienter, som er indlagt i gennemsnit 1–2 måneder. Vi er en afdeling i stor udvikling, der blandt andet indebærer etablering af flere sengepladser, oprettelse af en ambulatoriefunktion og flytning til nye lokaler på Næstved Sygehus.


Stillingen indebærer weekend vagt hver 2 weekend, med en ekstra friweekend hver 12 uge.


Hvordan lyder følgende for dig:
Et tæt og stærkt tværfagligt / tværsektorielt samarbejde i rehabiliteringen af patienten.
En spændende udvikling hvor du vil opleve mulighed for indflydelse.
Et speciale med stor fokus.

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Gerne har erfaring og eller interesse indenfor neurologi eller rehabilitering.

  • Er god til at kommunikere med såvel samarbejdspartnere som patienter og pårørende både imødekommende og åbent

  • Formår at værdsætte og håndtere det tværfaglige samarbejde på tværs af både fag og sektorer, vi ønsker at nedbryde siloer

  • Evner omstilling når opgaverne ændres og arbejder konstruktivt med de gode muligheder

  • Er fleksibel og motiveret.


    Du vil opleve i stillingen:

  • At din vurdering som sygeplejerske har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient

  • At du har mulighed for, at være med til at præge den udvikling der er undervejs

  • Tæt samarbejde med kollegaer, og rig mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer

  • At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt

  • En synlig og åben ledelse, med fokus på arbejdsmiljø og udvikling

  • Fokus på faglig udvikling

  • En fuldtids ansættelse

    Har du lyst til at høre mere?
    Så venter vi spændt på, at du tager kontakt til souschef Daniella Larsen, souschef Erika Ankerberg; 31 92 44 11 eller afdelingssygeplejerske Silja Sofie Fadel på telefon 24 85 58 45. Du er velkommen til, at komme forbi for at se afdelingen og vi byder gerne på en kop kaffe. Er du nyuddannet sygeplejerske og usikker på specialet og stedet, så hold dig ikke tilbage.

    Ansøgningsfrist 20.09.20
    Samtaler løbende

    Kontaktperson(er):
    Navn: Silja Sofie Fadel
    Stilling: Afdelingssygeplejerske
    Email: ssra@regionsjaelland

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.