Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske ved dialyseafsnittet, OUH

Basissygeplejerske i Hæmodialysen, Nyremedicinsk Afdeling Y, OUH
Vil du arbejde med dialysespecialet, hvor du får en tæt relation til den kronisk nyresyge patient og den teknisk orienterede sygepleje?
Har du erfaring og interesse for vejledning og uddannelse af patienter og pårørende?
Er du interesseret og trives du med de udfordringer der ligger i at medvirke til videreudvikling af vores dialyseafsnit, har du muligheden nu.

Vi har i Hæmodialysen Odense nye tiltag der kræver flere kollegaer og søger derfor pr. 1-9 2020 eller efter aftale basissygeplejersker til fast stilling og vikariat, 37 timer i blandet dag/aftenvagter.

Om hæmodialyseafsnittet: 
Vi er et hæmodialyseafsnit med 40 pladser, hvor afsnittet dialyserer akutte og kroniske patienter med nyresygdommme 3 gange om ugen i dag eller aftentimerne. Der er ca. 125 kroniske patienter.
Desuden tilbydes hjemmehæmodialyse oplæring og siden 2018 har vi oprettet et Limited Care & Self Care afsnit i afdelingen, hvor intentionen er at flest mulige patienter kan blive selvhjulpne.

Vi varetager ligeledes hæmodialyse behandlinger på intensivafdelingerne, akutafsnit og sengeafsnit rundt på OUH, hvilket medfører rådighedsvagt fra eget hjem og en maximal transport tid til rådighedsvagterne på ca. 30 minutter. Der er ca. 2-3 rådighedsvagter fordelt over 12 uger efter endt oplæring.
Vagtbelastningen i øvrigt er på 6 -7 aftenvagter på 4 uger og weekendvagt ca. hver 3. weekend.

Vi har fokus på patienten først, højeste faglighed og helhed i patientforløbet, som værdier der trækker på mange side af sygeplejefagligheden i forbindelse med akutsygepleje, teknologisk sygepleje og pleje af den kroniske patient.

Vi er kendetegnet ved:

  • At yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet
  • En afdeling med en engageret personalegruppe
  • Et velfungerende kollegialt sygeplejefællesskab i en afdeling med et utroligt spændende speciale, hvor faglig stolthed præger afdelingen
  • En afdeling, hvor vi værner om arbejdsmiljøet, har det sjovt, og der er højt til loftet
  • En afdeling, hvor der arbejdes med kompetenceudvikling og mulige karriereveje
  • En afdeling, der er under udvikling, hvor dine input er væsentlige, og hvor du kan opbygge kompetencer i det nyremedicinske speciale og derved få en stærk sygeplejefaglig profil
  • En afdeling med fokus på trivsel og arbejdsglæde

 

Vi tilbyder:  

  • Systematisk oplæring af nyansatte med anvendelse af kompetencekort i 1½ år
  • De første 8 uger uden for normeringen, hvor de 8 uger arbejder man fem dage om ugen for at gøre oplæringen så god og effektiv som muligt
  • Herefter regelmæssig opfølgning, undervisning og evaluering ved uddannelsesansvarlig sygeplejerske
  • Engagerede, hjælpesomme og rutinerede kolleger og vejledere 
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler åbent om tingene, også når vi måske ikke er enige  
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger  
  • Et fagligt miljø der arbejder systematisk med bl.a. hygiejne, udvikling samt kvalitet og patientsikkerhed

Vi søger en kollega som:  

  • Har lyst til at arbejde med kroniske patienter og pårørende og medinddrage dem i pleje og behandling
  • Har flair for og gerne erfaring i at arbejde med teknisk udstyr 
  • Har ambitioner på sygeplejefagets vegne og ønsker at bidrage til udvikling af sygeplejen gennem dialog og refleksion på sygeplejekonferencer og i dagligdagen
  • Ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø ved at skabe gode relationer mono-og tværfagligt
  • Er robust, nysgerrig og kan bevare roen i akutte og kritiske situationer

For nærmere information:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Gitte Mengel på tlf. 4026 6278 eller stedfortræder Anja Mellergaard West i afdelingen på tlf. 6541 3822?

For yderligere spørgsmål til lønindplacering i forhold til profiler kontakt TR Tlf. 6541 3822

Funktionsbeskrivelse for basissygeplejerske og Kompetenceprogram for nyasatte i Hæmodialysen kan ses på følgende link: http://www.ouh.dk/wm453134 eller rekvireres hos afdelingssygeplejersken, stedfortræder eller klinisk sygeplejespecialist.

Der vil ved ansættelsen blive indhentet børneattest. 

Ansøgningsfrist senest: 23/7-2020
Der holdes løbende ansættelsessamtaler


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.