Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske/disponent søges til fast stilling, Horsens Kommune

Vi arbejder ud fra Horsens kommunes politiske værdier og mål:
Helhed – Respekt – Kvalitet – Resultat
 
Vi har brug for en sygeplejerske, der kan planlægge og samarbejde med vores dygtige sygeplejersker i hjemmeplejen. Er du systematisk, målrettet og god til at få overblik, samtidig med at du er fleksibel og forandringsparat. Har du evnen til at finde balance mellem detaljer og tid, er stillingen som disponent måske noget for dig.
 
Din hverdag vil give mulighed for samarbejde med mange aktører i kommunen, på sygehuse, praktiserende læger og borgeren og dennes pårørende. Vi forventer, at kerneopgaven løftes med høj faglighed og din rolle bliver helt central for udmøntningen af dette, samtidig med at vi sikrer effektiv udnyttelse af ressourcerne.
 
Du har personlig gennemslagskraft, er udadvendt og har stærke kommunikative evner både på skrift og i tale. Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer. Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så hører vi gerne fra dig.
 
Vi står overfor en organisationstilpasning, så vores hverdag er i forandring, det betyder også, at du som sygeplejerske skal kunne trives i den proces. Vi ser frem til en organisation, hvor der er mere sammenhængskraft og bedre udnyttelse af ressourcer for vores borgers bedste.
 
Du vil blive en del af vores sygeplejeteam og koordineringsteam, der består af 2 vagtplanlæggere og 4 disponenter. Her vil du arbejde sammen med en meget engageret personalegruppe, der består af både erfarne og nyuddannede sygeplejersker, der alle brænder for sygeplejen og vores koordinationsteam, der disponerer, planlægger og koordinerer i tæt samarbejde med sygeplejen.
Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling, hvor to dage ikke ligner hinanden. Du får en travl hverdag med mange samarbejdspartnere.
Vi har en uformel og anerkendende tilgang til hinanden og vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor humor har en betydningsfuld plads, og hvor socialt samvær prioriteres højt.
 
Vi har et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, hvor vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger og erfaringer.
 
Der tilbydes en stilling på 32-35 timer, fordelt på dagvagter i hverdage. Stillingen ønskes besat pr.1 november 2020 eller efter aftale.
Du kan læse mere om vores arbejde som sygeplejerske i sygeplejekoordineringen her Funktionsbeskrivelse og på Horsens kommunes hjemmeside www.horsens.dk
 
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med DSR. Alle sygeplejersker i koordineringen er ansat som selvtilrettelæggende sygeplejersker.
 
Er din nysgerrighed vakt?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.
Du kan kontakte Daglig leder Vigga Ravnkilde på telefonnr.: 29668386
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag, den 22/10-2020. Ansættelsessamtalerne vil finde sted mandag, den 26/10-2020.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.