Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme pr. 1. december eller efter aftale

Så du én af vores sygeplejersker, Camilla, i det sidste nummer af Fagbladet Sygeplejersken? Artiklen omhandler arbejdet med at forebygge vold – et arbejde som vi er meget stolte af. Læs evt. artiklen her: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2020-12/neuroblomst-og-actioncard-forebygger-vold

Vi søger:

Sygeplejersker med interesse for den akutte sygepleje og det neurologiske speciale. Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse. Derimod er engagement, høj sygeplejefaglighed og empati vigtige forudsætninger.

Om os:

Vi er en gruppe kompetente kollegaer med god energi, som har et solidt tværfagligt samarbejde med terapeuter og læger. Vi arbejder intenst på vores høje faglighed og gode læringsmiljø, der sikrer et godt og trygt patientforløb, og som skaber stolthed i sygeplejen og arbejdsglæde hos personalet.

Vores patienter:

  • Er indlagt til diagnostik og behandling af mange forskellige neurologiske sygdomme som for eksempel epilepsi, hovedtraumer, sklerose og infektioner i nervesystemet. Vi har desuden patienter med kræft i hjernen tilknyttet afsnittet, og vi arbejder i den forbindelse bl.a. med kræftpakkeforløb og palliation. Vi har patienter i alle aldersgrupper og gennemsnitsalderen på vores patienter er 60 år. Vores patienter indlægges via den fælles akutmodtagelse og ofte med korte indlæggelsesforløb, hvorfor to dage aldrig er ens.
  • Til vores 20 patienter har vi et dagligt fremmøde på 7 plejepersonaler i dagvagten, 4 plejepersonaler i aftenvagten og 2 plejepersonaler i nattevagten. Der er altid en ansvarshavende sygeplejerske i vagt, så der er mulighed for supervision og faglig sparring døgnet rundt. Som ny i specialet står du derfor aldrig alene i svære situationer.
Vi arbejder efter hospitalets ambition: Godt Behandlet

  • Patienterne bliver fagligt godt behandlet
  • Patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget, så de også føler sig godt behandlet og Ventet og Velkommen
  • Personalet bliver godt behandlet i deres arbejde, og vi arbejder seriøst med vores arbejdsmiljø, som bliver prioriteret højt af alle, der har tilknytning til vores afsnit
Vi kan tilbyde dig:

  • Fire ugers introduktionsprogram, hvor der er blandt andet er indlagt undervisning i neurologiske sygdomme/sygepleje, så du er godt klædt på til at varetage sygeplejen af den neurologiske patient. Det betyder, at du vil tilegne dig kompetencer indenfor den grundlæggende neurologiske sygepleje, og efterfølgende kan handle selvstændigt og yde den optimale sygepleje til vores patienter.
  • Mulighed for at yde sygepleje til den akutte neurologiske patient ud fra den nyeste viden, hvor du kan hente sparring hos din tildelte makker eller hos den ansvarshavende sygeplejerske. Vi lægger stor vægt på at vores makkerpar fungerer, så du aldrig står alene med komplekse patientforløb.
  • Som nyuddannet sygeplejerske prioriterer vi, at du kommer på den regionale uddannelse - "Godt på vej i sygeplejen" indenfor det første år. Som erfaren sygeplejerske er der mulighed for efteruddannelse i den specialiserede neurologiske sygepleje. En efteruddannelse som afdelingen har været med til at udarbejde.
  • At du starter i afdelingen med andre nye sygeplejersker, og derfor ikke er alene i forhold til undervisningen i neurologiske sygdomme/sygepleje, simulationstræning og skills-træning.
  • Fuldtidsstilling (mulighed for deltid - 32 timer). Fordelingen af vagter er ca. 8 aften/nattevagter fordelt over 4 uger. De resterende vagter er dagvagter samt weekendvagt hver 3. uge. Vagtplanen er baseret på at tilgodese alles ønsker, som skrives i ønskebogen.


Ansøgningsfrist mandag d. 23. november 2020.
Ansættelsessamtaler og ansættelser afholdes løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maja Lindeblad Jørgensen på telefon 3868 6919 eller mail maja.lindeblad.joergensen.01@regionh.dk




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.