Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges til Medicinsk Endokrinologisk Sengeafsnit

Vi har brug for fagligt dygtige kollegaer,  
gerne med medicinsk erfaring  

  • Fast stilling 30 -37 timer, efter aftale 
  • Blandede vagter – primært 2 holdskift  
  • Weekendvagt hver 3. weekend, med mulighed for individuelle tilpasning (lige/ulige uger) 
  • Indflydelse på din arbejdsplan i form af ønskeplaner i MiniTid  
Vi er et velfungerende sengeafsnit med 22 sengepladser, og et lavt personale flow.  
Vi har et tæt samarbejde med endokrinologisk daghospital og ambulatoriet..  
Vi er del af Medicinsk Enhed, som udover Endokrinologi består af en Lungemedicinsk og en Kardiologisk afdeling.  
Afdelingen modtager døgnet rundt akutte medicinske patienter fra AMA, med endokrinologiske samt almen medicinske sygdomme. 
 
I det endokrinologiske/medicinske speciale, har man alle muligheder for at udvikle sine faglige kompetencer på et meget bredt medicinsk område. 
 
Vi ser den yngre patient med ny opdaget Diabetes, evt. i ketoacidose, den dysregulerede diabetes patient med senkomplikationer – diabetiske fodsår, diabetisk nyreinsufficiens og neuropati. 
Thyrotoksikose-, Myxødem-, Addison- og Osteoporosepatienter følges typisk i vores ambulatorium, men ved akutte forandring/forværring i sygdommen indlægges disse patienter i sengeafsnittet. 
På det mere alment medicinske område, ser vi patienter med smerteproblematik, den akutte patient med infektion, patienter med elektrolytforstyrrelser, den kroniske patient med komplekse medicinske problemstillinger og kræftpatienter under udredning/behandling samt i det palliative forløb. 
Altså en stor sygdomskompleksitet med varierende indlæggelsestid og aldersfordeling, der er rig mulighed for at tilegne sig ny viden hver dag.  
I forbindelse med disse ofte komplekse forløb kræves der et tæt tværfagligt samarbejde, på tværs af andre afdelinger, primærsektoren samt patientens familie, for at skabe det bedst mulige forløb for patienten. 
 
Vi arbejder med: 
  • Udvikling og implementering af den endokrinologiske og medicinske sygepleje 
  • Udvikling og implementering af kompetencer indenfor særlige ansvarsområder: diabetes, sårpleje, ernæring, smertebehandling, samt hygiejneområdet og det tværsektorielle samarbejde
  • 1-2 sygeplejerske har særlige kompetencer/uddannelse på hvert af disse områder og deltager som afdelingens repræsentant i lokale og regionale netværk
  • Refleksion i det daglige, særligt ”bedside”, hvor man i tæt samarbejde med en kollega/udviklingssygeplejersken, kan reflektere over de mange komplekse sygeplejeopgaver
  • 15 faglige minutter, hvor der sættes fokus på aktuelle problemstillinger
  • Implementering af Sundhedsplatform, som vi er kommet godt fra start med         
  • At fastholde det gode arbejdsmiljø hvor der er plads til at være forskellige og til at udvikle sig både fagligt og personligt.  
 
Vi kan tilbyde en afdeling med:  
  • Motiverede, engagerede og kompetente kollegaer i en bred sammensætning af alder, køn, etnicitet, erfaring og anciennitet indenfor det endokrinologiske og medicinske speciale
  • En ca. 3-4 ugers introduktion, herefter videre individuel oplæring/vejledning ved udviklingssygeplejerske samt i teams 
  • Intern undervisning i samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker 
  • Et forløb i ”Godt på vej i sygeplejen”, samt ”Læring i klinisk praksis” i løbet af de første ca. 2 år, hvis du er nyuddannet
  • Et uddannelsesforløb/kursusforløb over ca.3 år, for den mere erfarne sygeplejerske, hvor der lægges et individuel uddannelsesforløb/karriere forløb
  • Et arbejdsmiljø og en ledelsesmæssig tilgang, med fokus på trivsel i en travl hverdag via samarbejde, tillid og retfærdighed med kerneopgaven i fokus 
Vi ønsker af dig: 
  • at du har endokrinologisk/medicinsk erfaring eller lysten til at lære det 
  • at du er ansvarsbevidst og sætter samarbejde højt  
  • at du vil bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø 
Hvad værdsætter du? 
Vi værdsætter et godt patientforløb, med et højt fagligt niveau og et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi når hele vejen rundt om patienten i tæt samarbejde med patientens familie, øvrige relevante afdelinger og hjemmeplejen.  
Desuden er det vigtigt for os med en hverdag præget af en god og imødekommende omgangsform, fleksibilitet, gode samarbejdsrelationer og naturligvis et godt humør. Kan du se dig selv i disse rammer, lad os høre fra dig.
 
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Kathrine Olesen på mail: maren.kathrine.olesen@regionh.dk eller på telefon 3862 2314 
 
Ansøgningsfrist.22.02.18 
Ansættelsessamtaler – løbende  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her