Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges til nyoprettede intermediære (IMA) lungemedicinske sengepladser

Jeg hedder Aslaug og er en engageret afdelingssygeplejerske med lang erfaring både som leder og som intensiv sygeplejerske. Jeg prioriterer mit personales trivsel og at vores patienter føler sig rigtigt behandlet. Derfor arbejder jeg målrettet efter et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglig stolthed er nøgleordene. Vi hjælper og støtter hinanden og jeg sørger for at de rette kompetencer er til stede i alle vagtlag, så man trygt kan gå på arbejde og yde en god sygepleje. Hos os handler det om liv – både patientens liv og dit arbejdsliv.

På vores sengeafsnit har vi over en årrække behandlet de dårligste lungepatienter med svære respiratoriske acidoser, patienter som normalt ville have ligget på IMA eller ITA og det har vi gjort rigtig godt. Vi har derfor fået muligheden for at opgradere lungemedicinsk sengeafsnit med 2 IMA pladser. Det betyder for os, at vi fremadrettet - officielt - kan tilbyde vores ekspertise til vestegnens sygeste lungepatienter og det glæder vi os til.

Vi tilbyder dig:

  • 6 ugers oplæring ved din personlige mentor med struktureret sidemands oplæring i sygeplejen og i behandlingen af den respiratoriske syge patient
  • Kompetenceudvikling gennem kompetencekort som synliggør din udviklingsproces og dit kompetenceniveau.
  • Introduktionsforløbene ”Start i sygeplejen” og ”Godt på vej i sygeplejen” (hvis du er ny)
  • Lungemedicinsk introuddannelse efter et års ansættelse og senere den specialiserede lungemedicinske uddannelse til erfarne sygeplejersker
  • IMA uddannelsen, som er et specialiseret kursusprogram over 4 moduler med teoretisk undervisning og simulationstræning, der er målrettet den lungemedicinske erfarne sygeplejerske opkvalificering til at kunne varetage IMA funktionen.
  • Kompetenceudvikling til at varetage NIV behandling hos den kritisk syge patient
  • Hvis du har erfaring med det intensive: at du hurtigt glider ind i IMA funktionen
  • En velfungerende personalegruppe med høj trivsel, engagement og plads til smil
Vi forventer at du:

  • Har erfaring med at give NIV behandling eller har et stort ønske om at lære det
  • Har mod på at blive klædt godt på i alle respiratoriske lidelser og behandlingen heraf
  • Er ansvarsbevidst, nysgerrig og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau
  • Vil indgå i vores stærke kollegiale sammenhold og medvirke til at fastholde den høje trivsel
Vi har 26 sengepladser på vores sengeafsnit, hvor vi modtager og behandler både akutte, korte og lange komplekse patientforløb, herunder også palliative forløb. Vores patienter indlægges med akut forværring af KOL, astma, svære lungeinfektioner, pneumothorax, pleuraeffusion, lungecancer, samt almene medicinske diagnoser. Vi har et tæt samarbejde med vores intensive afdeling og det Mobile Akut Team.

Vi søger både nye og erfarne sygeplejersker. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring fra intensiv og med NIV (non invasiv ventilation), men vi er i forvejen en erfaren og kompetent sygeplejegruppe, så hvis det intensive eller lungemedicinske er nyt for dig, så skal vi nok lære dig det.

Vi har ingen forventning om at man er ansvarshavende, før tidligst efter 1 år. Vi tilbyder fastansættelse i blandede vagter på 37 timer ugentlig samt weekendvagt hver 2-3. weekend á 8 timer. Vil du det anderledes, så finder vi ud af det.

En tidligere studerende skrev følgende om vores afdeling i hendes ansøgning:

”Under mit uddannelsesforløb fik jeg, via klinikophold i 6. semester på jeres afsnit, sans for lungemedicin og sygeplejen til den lungesyge patient. Jeg oplevede et utroligt højt fagligt niveau og stort tværprofessionelt samarbejde, hvilket tiltalte mig meget. Jeg oplevede et hurtigt tempo, hvilket selvsagt kræver, at jeg er ansvarsbevidst og udvikler evner i forhold til prioritering af mine arbejdsopgaver, hvilket jeg bevidst vil fokusere på i mit opstartsforløb. Endvidere fik jeg fornemmelsen af et stærkt kollegialt sammenhold, der smittede af på patienternes tilfredshed – der alt i alt gjorde lungemedicinsk sengeafsnit til et spændende og lærerigt kliniksted, hvilket gør, at jeg ønsker at starte min sygeplejekarriere hos jer”.

Ansættelsessamtaler:

Send os din ansøgning via linket senest 22. september. Ansættelsessamtaler arrangeres efter aftale, ligesom ansættelsesdatoens start. Du bedes vedhæfte dit CV samt dokumentation for uddannelse.

Ønsker du yderligere oplysninger:

Er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen på mail aslaug.joergensen@regionh.dk eller telefon 38621995.

Løn og ansættelsesforhold:

Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.