Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges til Respirationscenter Vest ved Intensiv, Aarhus Universitetshospital

Trives du med tværfagligt arbejde, undervisning og teknisk sygepleje, så er det dig vi mangler. Vi søger sygeplejersker til faste stillinger med tiltrædelse 1. februar 2021 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer pr. uge, og bliver tilrettelagt under hensyntagen til dine ønsker.

Velkommen til Respirationscenter Vest
Respirationscenter Vest er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland. Vi er en højt specialiseret afdeling, som arbejder med diagnosticering, pleje og behandling af respiratoriske problemer. Vores brugergruppe kommer fra hele Vestdanmark, og lider ofte af neuromuskulære sygdomme, søvnapnø eller forskellige søvnforstyrrelser.

Vi har lige fra helt små spædbørn til ældre mennesker, og det er spændende at arbejde med en så bredtfavnende gruppe af mennesker. Vi kombinerer sygeplejen med både det tekniske og det pædagogiske, som er med til at gøre vores arbejde helt unikt.

Din undervisning giver patienterne en bedre hverdag
Som vores nye sygeplejerske er din vigtigste opgave at oplære i brugen af maskeventilation eller respiratorbehandling, således at behandlingen kan foregå i eget hjem. Din undervisning varierer, så du både varetager individuel oplæring, men også undervisning af hold på ca. 15 personer - oftest bestående af brugere, personlige hjælpere og/eller hjemmeplejen.

Individuel pleje og behandling i højsædet
Flere af vores brugere er helt afhængige af vores assistance, så du plejer og støtter også patienterne, når de er indlagte hos os. Både når de skal have foretaget cardio respiratoriske- eller søvnundersøgelser, og når de skal træffe beslutninger om behandling eller ej. Vi følger vores brugere i forbindelse med indlæggelser eller i vores ambulatorium. Desuden har vi en hotline telefon, hvor brugere eller andre ringer ind og søger rådgivning.

En rummelig tilgang til dine patienter
Du er uddannet sygeplejerske og har 1-2 års erfaring med patienter på et sengeafsnit. Du behøver ikke at kende til det respirationsfaglige område - vi giver dig nemlig en grundig introduktion til afdelingens speciale.

Det vigtigste er, at

  • du kan og har lyst til at arbejde med brugervejledning inden for det tekniske område
  • du kan lide at undervise, og har du undervist før, er det en fordel
  • du har lyst til at arbejde inden for et lille speciale og være med til at præge vores udvikling.

En mangfoldig arbejdsplads
Vores team består af ca. 40 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, fire læger og et team af socialrådgivere samt administrative medarbejdere. Vi har et positivt arbejdsmiljø og er tålmodige, for det kræver det, når man arbejder med kronisk syge patienter. Der er løbende personaleundervisning, og vi giver plads til faglig og personlig udvikling - på den måde kan vi også udvikle nye og endnu bedre behandlingstiltag.

Vil du være vores nye kollega?
Du skal forvente ca. otte aften-/nattevagter på fire uger. Weekendvagter fordeles oftest på en 12-timers vagt hver fjerde weekend. I juledagene er driften reduceret til minimum, så der er ingen fysiske vagter, men mulighed for telefonvagter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er den 17. januar 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. januar 2021.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.