Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges til transplantationsafsnittet ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Sygeplejersker søges til afsnittet for knoglemarvstransplantationer

Hos os får vi babyboom, og kan derfor ansætte tre sygeplejersker i faste stillinger i løbet af foråret. Vi søger både nyuddannede og erfarne sygeplejersker til stillingerne, der som udgangspunkt er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. De ønskes besat 1. april 2021 eller efter aftale.

Vi arbejder med patienter, der modtager behandlinger for livstruende blodsygdomme i ambulante forløb eller under indlæggelse.

Vores sygepleje er kendetegnet ved at

  • patienterne er i lange behandlingsforløb, hvilket giver os gode muligheder for at lære både dem og deres pårørende at kende
  • vi er tæt på patienterne, der gennem forløbene både kan være selvhjulpne og til tider sengeliggende med stort behov for omsorg og pleje
  • vi ofte arbejder med eksistentiel og åndelig omsorg
  • vi hjælper patienterne til at leve med de ændringer og begrænsninger, som sygdom og behandling kan give dem
  • der ind imellem opstår helt akutte situationer med. f.eks. blødning eller septisk chok, der kræver hurtig indsats.

Lidt om os
Vi er ca. 35 engagerede og ambitiøse sygeplejersker i afsnittet – heraf tre mænd, og du vil finde kolleger i alle aldre. Afsnittet består af et sengeafsnit med 12 senge samt en klinik, og vi behandler patienter fra hele Jylland og Fyn. Vi arbejder altid i makkerpar, hvilket giver gode muligheder for kollegial faglig sparring. Vi prioriterer både tværfaglige og daglige sygeplejefaglige konferencer højt, og gennemfører ugentlig undervisning i relevante emner. Arbejdsmiljø står højt på vores dagsorden.

Alle vores vagter er på 8,25 timer, hvilket giver en ekstra fridag hver anden uge.

Vi har tilknyttet fire overlæger, et mindre antal afdelings- og reservelæger, tre sekretærer, serviceassistenter, fysio- og ergoterapeuter samt sygehuspræsten.

På vores hjemmeside finder du korte film med personale fra afsnittet, der fortæller om arbejdet hos os. Desuden findes yderligere information om behandlingerne.

Ny hos os
Vi tilbyder grundig introduktion og oplæring i et spændende og udfordrende speciale, der er i konstant udvikling. Vi vægter modtagelsen og oplæringen af nye kolleger højt, og tager alle del i opgaven som en naturlig del af hverdagen.

Vi søger nye kolleger som
  • har lyst til at prøve kræfter med sygepleje i et spændende og udfordrende speciale
  • sammen med alle os andre vil arbejde i både dag -, aften- og nattevagt samt i hver 3. weekend
  • tager medansvar for egen læring
  • udviser engagement og sammen med det øvrige personale tager ansvar for både trivsel og arbejdsmiljø i afsnittet
  • på positiv vis indgår i tværfaglige samarbejdsrelationer i og uden for afsnittet.
  • er indstillet på at medvirke i den udvikling, der løbende foregår i afsnittet.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tove Brems Sørensen på 2365 6683.

Kunne du tænke dig at arbejde hos os, så send os snarest en ansøgning. Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.