Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges til vikariater ved Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Har du lyst til at arbejde i en afdeling med et stærkt kollegialt sammenhold, høj faglighed og sygeplejefaglig udvikling, så har du chancen nu. Vi søger to sygeplejersker til vikariater på 37 timer pr. uge pr. 1. januar 2021 (eller efter aftale) til 31. oktober 2021. Den ene stilling er i sengeafsnittet med blandede vagter og weekendvagt hver 3. weekend. Den anden stilling er i klinikken, og udelukkende med dagvagter.

Hvem er vi
Vi er en højt specialiseret afdeling med landsdelsfunktion, der modtager patienter med reumatologiske sygdomme til udredning, behandling og pleje. Afdelingen består af en klinik, der dagligt ser ca. 120 patienter, og et sengeafsnit med syv senge.

Klinikken
I klinikken udføres forskellige former for sygepleje. Information, vejledning og undervisning vægtes højt. Patienter undervises individuelt i selv-injektion, samt i sygdom og mestring inden for forskellige diagnosegrupper. Sygeplejersken giver intravenøse behandlinger med biologiske lægemidler, immunglobeliner og Cyklofosfamid til dagpatienter, og assisterer til ledinjektioner, Der varetages administrative opgaver med blodprøvebestillinger, vurderinger af blodprøvesvar, mail korrespondance mm. Sygeplejersken har dagligt telefonkonsultationer med patienter med akutte problemstillinger, og herunder selvstændige vurderinger af relevante tiltag, samt telemedicinske konsultationer.

Sengeafsnittet
I sengeafsnittet koordinerer sygeplejersken patientens undersøgelses- og behandlingsforløb. Patienterne har ofte akutte reumatologiske symptomer og problemstillinger som sygeplejersken selvstændigt skal vurdere og handle på. Sygeplejersken giver adskillige intravenøse behandlinger.

Vi søger en kollega som

  • har erfaring i reumatologi
  • har lyst til at arbejde både i klinikken og i sengeafsnittet
  • trives med en travl arbejdsdag
  • har lyst til at arbejde i blandede vagter
  • ser muligheder, er fleksibel og prioriterer det tværfaglige samarbejde og kollegiale sammenhold
  • er imødekommende og har gode kommunikative evner
  • er handlekraftig og vil udvikling.

Vi tilbyder
  • en individuel oplæring ud fra introduktionsprogram
  • en afdeling med øje for de individuelle kompetencer på det faglige / personlige plan og som sætter disse i spil til gavn for patienterne
  • sygeplejefaglige procedurebeskrivelser og evidensbaserede kliniske retningslinjer
  • et godt arbejdsmiljø såvel mono - som tværfagligt, hvor humor, åbenhed og respekt værdsættes højt
  • vægtning af en anerkendende tilgang til hinanden
  • et arbejde med en spændende, givende og aktiv patient gruppe
  • kort afstand mellem medarbejdere og ledelse.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.