Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker søges ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Har du kardiologisk erfaring, lyst til at arbejde med akut og korttidssygepleje samt være en del af en personalegruppe med et højt fagligt niveau, så er muligheden her. Vi søger kolleger til en fast stilling samt til vikariat fra den 1. september 2020 eller efter aftale. Vikariatet varer et år. Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer pr. uge.

Vi er et afsnit som modtager, observerer, plejer og behandler patienter med blodprop i hjertet, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Derudover varetager vi omsorgen for pårørende til patienter med hjertestop. Vi arbejder med mennesker i akut krise, men også glæde, lettelse og taknemmelighed fylder meget i vores dagligdag.

Vores dagligdag
Vores dagligdag veksler mellem travlhed og mere rolige dage. Du skal derfor i det daglige arbejde kunne omstille dit arbejdstempo og have flair for at være på forkant. Vi er et 48 timers afsnit og har plads til 19 monitorerede patienter. Selv om overskriften er akut hjertesygdom kan der også være patienter med en bred vifte af problemstillinger. Vi har et tæt sammen med vores behandlings afsnit og de tre øvrige senge afsnit, som overtager patienter med behov for længerevarende indlæggelse.

Kompetence og udvikling
Vi er en dynamisk gruppe som arbejder tværfagligt omkring de kritisk syge hjertepatienter og fastlagte "time out" er en naturlig del af vores dagligdag. Kompetencen i vores afsnit er høj, og vi lægger stor vægt på at opretholde den og gøre hinanden og vores nye kollegaer dygtigere. Alle deltager i avanceret genoplivning niveau 3 kursus og vores hjertekursus. Tonen i afdelingen er professionel, men kan også være helt uformel. Vi lægger vægt på til stadighed at udvikle vores sygepleje og har flere gange om ugen fastlagte faglige drøftelser. Vi har over en lang periode arbejdet med udvikling af omsorgen for pårørende til patienter, som indlægges med hjertestop. Vi har tilbud om pusterum for personale ved psykolog hver 14. dag samt mulighed for individuelle samtaler.

Din introduktion- og oplæring
Du vil i vores afsnit få mulighed for at udvikle dig i et trygt miljø, hvor du altid kan få faglig sparring. Vi har et struktureret introduktions og oplæringsprogram, der forløber over et år. De første fire uger er du som ny sygeplejerske uden for normeringen. I oplæringsperioden vil du deltage i såvel teoretisk undervisning som i simulations træning.

Arbejdstid
Vi ønsker selv vores arbejdsplan i MinTid, hvor der tages hensyn til individuelle behov. Du har selv stor indflydelse på både weekend vagter og vagtplan i øvrigt. Du skal arbejde i treholdsskift med ca. otte vagter på fire uger. Vi er i gang med at reducere weekend arbejde og vagtbelastning. Vi forventer fremover at kunne arbejde hver tredje weekend i otte timers vagter. 

Er du faglig engageret, har lyst til at deltage aktivt i faglige drøftelser samt være med til at præge og udvikle vores daglige sygeplejepraksis, hører vi gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om afsnittet og stillingen hos afdelingssygeplejerske Helle Schjødt på 2016 6765 eller sygeplejerskerne i afsnittet på 7845 2271.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.