Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til afdeling D4, Medicinsk og kirurgisk mave- tarmafdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Vægter du høj faglig kvalitet i patientpleje, og vil du gerne udfordres i et trygt arbejdsmiljø, så er du måske en af de sygeplejersker vi søger.

Vi har en fast stilling og et års barselsvikariat ledigt fra d. 1. januar 2021. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid.

Sengeafsnit D4, er en kirurgisk og medicinsk sengeafdeling med speciale i mave-tarmsygdomme og leversygdomme. Vi befinder os i den nye sengebygning, så rammerne for både patienter og personale er helt i top.

Afsnittet er organiseret i 2 teams.

De typiske sygdomme/tilstande du vil møde på afsnittet:

  • Inflammatoriske tarmsygdomme
  • Leverlidelser
  • Galdevejs- og pancreas lidelser
  • Akut blødning fra mavetarmkanalen
  • Colon og rectum cancer
  • Ileus tilstande
  • Gastric bypass
  • Stomi problemstillinger

Det kan du forvente på D4:

  • Du vil blive tilknyttet et af de to teams. Det tilknyttede team vil være din base i en lang periode.
  • På lang sigt forventer vi, at du er indstillet på at tilegne dig kompetencer inden for alle afsnittets patientkategorier.
  • Vi har mange erfarne personaler, så hjælpen er altid tæt på, og vi har ry for at være gode til at tage imod nyt personale.
  • Et spændende og udfordrende afsnit, hvor du kan arbejde med alle sygeplejens facetter.
  • Et afsnit der har omsorg og faglighed medtænkt i alle patientrelationer.
  • Et godt arbejdsmiljø – sans for humor er en vigtig kvalitet!
  • Et introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer.

Dine kvalifikationer:

  • Viden om og interesse for både medicinske og kirurgiske tilstande, og det vil være en fordel at have specialekendskab.
  • Gode samarbejdsevner, herunder forståelse for vigtigheden af fleksibilitet.
  • Positiv tilgang til nye udfordringer og evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Anja Strømberg Kristensen på Tlf: 20 53 73 84, eller Mail: anja.stroemberg.kristensen@rsyd.dk

Du er også meget velkommen til uformelt at besøge afdelingen.

Ansøgningsfrist torsdag d. 1. oktober 2020. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 41.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.