Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Afsnit H1, Kognitiv Klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

En fast stilling som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Afsnit H1, Kognitiv Klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse pr. 1. marts eller snarest derefter. Stillingen er på 37-32 timer pr. uge med skiftende vagter.
 
Et barselsvikariat som sygeplejerske er ledig til besættelse pr. 1. april 2018 til og med 31. marts 2019. Stillingen er en deltidsstilling på 32-30 timer pr. uge med skiftende vagter.
 
Om stillingerne
Den særlige kompleksitet i neurosygeplejen kræver specifikke kompetencer hos sygeplejersken. Forudsætninger for høj faglig kvalitet i neurosygeplejen er viden om hjernen, følger efter hjerneskade, kognitive og sensomotoriske funktionsforstyrrelser, neuropædagogik, samt psykiatri / psykologi. Omsorg og empati er væsentlige værdier for at kunne varetage sygeplejen på en værdig måde for patient og pårørende.
 
Fokus for neurosygeplejen er forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabiliterende sygepleje er der fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter, med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Dette foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende.
 
Patientgruppen er ofte præget af meget komplekse fysiske og kognitive problemstillinger og der kræves derfor en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge sin sygeplejefaglige tilgang i patientens rehabilitering.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring indenfor neurorehabilitering, neurologi og/eller psykiatri, men det er ikke nogen betingelse.
 
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højt specialiserede   neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede.
Neurorehabiliteringen er organiseret i fire klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge.
 
Om H1
Vi er et nyoprettet afsnit med 8 højt specialiserede pladser til en patientgruppe med både sensomotoriske, kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som direkte eller indirekte følge af hjerneskaden.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Birgit Haahr på tlf. 7841 9280.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 18. februar 2018.
 
Ansættelsessamtaler finder sted snarest derefter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her