Sygeplejersker til Akuttelefonen 1813

Kunne du tænke dig at blive en del af en af regionens mest innovative virksomheder, hvor du kan beskæftige dig med kommunikation og pædagogik i den akutte del af patienternes forløb, så er Akuttelefonen 1813 det rette sted.

Vi rådgiver borgerne telefonisk og visiterer borgerne videre i sundhedsvæsenet, når de har behov for det. Vi er der altid, når borgerne har brug for os. Vi lytter og vi skaber tryghed samt vi sikrer den rette hjælp til den rette tid. Det er en vigtig og spændende sygeplejefaglig opgave at varetage dette, og kunne du tænke dig at være en del af holdet, der driver Danmarks største vagtcentral i et stærkt dynamisk og tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega på Akuttelefonen 1813. Vi søger erfarne sygeplejersker til 30-35 timer ugentligt eller i en
delestilling med en hospitalsafdeling i Region Hovedstaden.

Hvad varetager en sygeplejerske på 1813?
Som sygeplejerske ansættes man som Sundhedsfaglig Visitator og varetager opkald til 1813. Du vil blive en del af et stærkt erfarent team med rig mulighed for sparring med både sygeplejersker og læger.

Din konkrete opgave består i at visitere og rådgive via telefonen. Hos 1813 har du fokus på at guide den enkelte borger til den rette hjælp

Det er din rolle at:

Afdække borgerens behov for hjælp
Henvise til det rette behandlingstilbud
Visitere til akutmodtagelser og akutklinikker, til vurdering af læge eller til hjemmebesøg ved kørende læge
Rådgive om egenomsorg eller kontakt til egen læge

Hvad kræver det af kompetencer at være sygeplejerske på 1813?

Du skal være uddannet sygeplejerske og have minimum fem års klinisk erfaring fra mindst en af følgende:

Akutmodtagelse eller akutklinik
Almen praksis
Medicinsk eller kirurgisk afdeling
Børneafdeling eller sundhedsplejen
Anæstesi eller intensiv afdeling

Vi har samtidig mange forløb, som omhandler psykiatriske problematikker, hvorfor en fagligt blandet somatisk og psykiatrisk baggrund kun er en styrke.

Du skal som person være imødekommende og tillidsskabende. Dit fokus er, at
patienten altid kommer i første række. Du formår at kommunikere klart og professionelt, og har en systematisk, struktureret og løsningsorienteret arbejdsform. Du drives af at arbejde i et
dynamisk arbejdsmiljø, og er i stand til at træffe beslutninger i akutte situationer.

Vi investerer i dig
Vi vægter en god introduktion højt, og arbejder med løbende kompetenceudvikling gennem statussamtaler og gennemlytning af opkald i grupper med tilhørende refleksion og dialog. Vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning, og vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge. Et godt arbejdsmiljø er centralt for os, og vi arbejder målrettet på at blive Regionens bedste arbejdsplads.


Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne. Vores opgaver består bl.a. af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 og disponere ambulancer og akutlægebiler. Akutberedskabet står også for planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab.
Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor bl.a. akutlægebilerne har baser. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt ny lokalaftale med blandt andet tillæg for ansættelse i delestilling.

Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Gitte Løfvall Mejlholm på tlf.: 24 97 88 31 eller Sektionsleder Bente Kaltoft 51 28 36 77 Yderligere oplysninger om 1813 og Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.

Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbeviser. Ansøgningsfristen er løbende og stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Sygeplejerske i dagvagt med lyst til dialogbaseret sygepleje

Neuroanæstesiologisk Klinik

Vi søger en sygeplejerske til stilling i dagtimerne 37 timer om ugen i hverdage. Hvem er vi? Respirationscenter Øst (RCØ) modtager patienter i alle aldre fra hele Øst-Danmark med kronisk respirationsinsufficiens. Afdelingen består af en Ekstern funk...
Indrykket:23. marts 2018
Udløbsdato:2. maj 2018

Sygeplejerske til akut psykiatri afsnit 1 Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup

Albertslund
Tænker du, at akutpsykiatrien er spændende? At kompetenceudvikling, faglig sparring og teamsamarbejde er elementer du vægter højt i dit arbejde? så er det måske dig vi søger. Afsnit 1 på Psykiatrisk Center Ballerup er et intensivt afsnit, med plads ...
Indrykket:3. april 2018
Udløbsdato:14. maj 2018

Sygeplejerske med Souschef funktion søges til lukket intensivt afsnit

Døgnafsnit 6

Albertslund
Vil du arbejde med sygeplejefaglig ledelse på et lukket intensivt afsnit, og har du minimum 3 års erfaring i psykiatrien, så kunne denne stilling være noget for dig. Afsnit 6 er et intensivt lukket afsnit, på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor tempo,...
Indrykket:4. april 2018
Udløbsdato:3. maj 2018

Psykiatrisk Center Ballerup søger sygeplejerske til åbent specialafsnit for rehabilitering og døvepsykiatri

Psykiatrisk Center Ballerup

Albertslund
Tid til patientarbejde, arbejde hver 3 weekend og relativt få vagter - er det noget for dig? Fokus på relations arbejde og brugerinddragelse og har du lyst til, at være med til at forebygge genindlæggelser? Arbejdet er alsidigt og dynamisk. Med afsæ...
Indrykket:16. april 2018
Udløbsdato:23. april 2018

Fast nattevagt - sygeplejerske / sosu-assistent til lungemedicinsk sengeafsnit

Medicinsk Enhed 36.

Brøndby
Lungemedicinsk sengeafsnit i Medicinsk Enhed søger en sygeplejersken eller social-og sundheds- assisent til fast nattevagt. Ansættelsen er på 28 timer pr. uge og weekendvagt hver 2. weekend, enten fordelt som 7 7 eller 5 2. Vi tilbyder en spændende ...
Indrykket:19. april 2018
Udløbsdato:19. maj 2018