Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til dag- og aftenvagt på Rehabiliteringscenter Vigerslevhus

Vil du være en del af et spændende område i udvikling? Akutplejeenheden i Københavns Kommune opnormerer og opkvalificerer – derfor søger vi to ekstra aftensygeplejersker og en sygeplejerske til dagvagt (eller blandet dag-/aftenvagt).  
 
Akutplejeenheden har til huse på Vigerslevhus i Valby, som er en af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder med 77 midlertidige pladser.  
 
Vigerslevhus består af tre afdelinger med forskellige typer af pladser herunder akutpladser, palliative pladser og rehabiliteringspladser, hvilket giver mulighed for udvikling og et tæt tværfagligt samarbejde.  
 
De midlertidige pladser er et højt prioriteret område i en spændende udvikling med stor politisk bevågenhed.  
 
Akutfunktionen i kommunerne er i fokus og kravene til opgaveløsningen giver behov for flere kvalificerede sygeplejersker. Dette er blandt andet udløst af den nationale dagsorden i forhold til "den ældre medicinske patient" og Sundhedsstyrelsens krav til kommunernes akutfunktion og medfører en spændende udvikling, hvor borgerne på akutplejeenheden på Vigerslevhus vil få behov for at få hjælp til flere komplekse sygeplejefaglige opgaver.  
 
Om os  
Vi er en afdeling med 30 midlertidige, akutte sengepladser. I afdelingen er der ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi er i alt 31 sygeplejersker i huset. Der er tæt samarbejde med vores egen kliniske diætist, læge (som kommer i afdelingen to gange om ugen), fysio- og ergoterapeuter og vores egne service- og køkkenmedarbejdere, øvrige kommunale enheder og regioner og speciallæger. Der er ydermere stort behov for at koordinere og samarbejde med bl.a. borgernes egen læge, ambulatorier, pårørende og 1813.  
 
Borgerne opholder sig på akutplejeenheden, når de har et behov for specialiseret sygepleje hele døgnet. Længden på et borgerforløb varierer.  
 
Vi søger sygeplejersker, der  
  • vil være med til at udvikle Københavns Kommunes akutfunktion til at matche de accelererede borgerforløb med tidlige udskrivelser  
  • har mindst to års erfaring fra både primær- eller sekundærsektor
  • tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, men også er teamplayere  
  • sætter pris på den direkte borgerkontakt og medvirker til at skabe sammenhæng i forløbet for borgerne  
  • vil yde helhedspleje til borgere med komplekse problemstillinger  
  • er gode til at samarbejde med den anden aftensygeplejerske og resten af aftenteamet. 
Vi tilbyder  
  • et spændende arbejde præget af selvstændighed alsidige sygeplejefaglige opgaver, hvor hverken dagene eller borgerne er ens  
  • fleksibilitet i vagtplan og mødetider
  • timetal på 28 timer ugentligt eller efter dit ønske – weekendvagt hver anden uge i aftenvagten og hver tredje weekend for dagvagten
  • engagerede og dygtige kollegaer med fokus på kerneopgaven  
  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen – aktuelt ruster vi os til de øgede krav ved blandt andet at implementere nye procedurer og arbejdsgange
  • en arbejdsplads med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø  
  • efteruddannelse og kurser.  
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Stillingerne ønskes besat snarest eller efter aftale.   
 
Interesseret eller ønsker du nærmere information?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Berit Juhl på 2491 7755 for at høre nærmere om stillingerne, eller for at lave en aftale om at komme til en uforpligtigende snak og rundvisning i huset. Se også vores hjemmeside på www.vigerslevhus.kk.dk.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 2. marts 2018.
Vi afholder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her