Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til dag og aftenvagt søges til Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 2 for Unge, AUH / Skejby

Søger du et job på et afsnit med høj faglighed og fokus på udvikling? Så har du muligheden nu, hvor vi pr. 01.12.20 søger en sygeplejerske til en fast stilling 37 timer om ugen,

Stillingerne indebærer dagvagter- og 6-8 aftenvagter pr. måned. Vi tilstræber, at der i gennemsnit arbejdes hver 3. weekend.

Vi tilbyder

Struktureret introduktion og mentorordning

En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling

Engagerede, dygtige kolleger og godt tværfagligt samarbejde

Supervision og løbende undervisning

Mulighed for deltagelse i faste personaledage med henblik på faglig fordybelse


Vi søger en sygeplejerske der

Gerne har erfaring fra psykiatrisk regi eller med børn og unge i andet regi

Kan være fagligt reflekterende og rumme emotionel, selvskadende adfærd og potentielt konfliktfyldte situationer.

Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt.

Har evne til at arbejde med refleksion og selvrefleksion, herunder at indgå i supervision.

Gerne har erfaring med, og eller interesse for at arbejde med studerende.

 

Kort om Sengeafsnit 2 for Unge, AUH

Afsnittet består af afsnittet på AUH / Skejby af et sengeafsnit i Herning, og pladserne fordeles således:

  • Sengeafsnit på AUH med 12 senge, heraf 6 skærmede pladser og et

  • Sengeafsnit i Herning med 6 pladser

Den opslåede stilling er til Sengeafsnit 2 for Unge, AUH, Skejby

Sengeafsnit 2 for Unge er normeret til 11 patienter, ( 12 disponible pladser). Afsnittet er et alment ungdomspsykiatrisk afsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21) år med psykiatriske og retspsykiatriske problemstillinger. Afsnittet har en akut modtagerfunktion og udfører observations- og behandlingsopgaver.

Vi arbejder tværfagligt, ud fra en mentaliseringsbaseret miljøterapi og med kontaktpersonsordning.Vi arbejder med patientinvolvering og samarbejder tæt med forældre og bosteder. Aktuelt arbejder vi struktureret med ”God behandling nedbringer tvang” og er den 01.10.2018 overgået til at være Et Bæltefrit Afsnit. Endvidere arbejder vi med implementering af sanseintegration, Safewards, NADA.

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte afdelingssygeplejerske Rikke Nielsen på telefon 21621149

Ansøgningsfrist den 18.10.20

Ansættelsessamtaler den 21.10.20

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.