Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Den Sociale Hjemmepleje, Center Syd

Har du særlig interesse for sårpleje? Så læs videre!    
Kunne du tænke dig at nørde med komplekse sår i komplekse problemstillinger? Har du modet og evnerne til at opbygge og understøtte vores sårplejeindsats? Har du erfaring med telesår? Og sætter du en ære i at gøre en forskel for de skrøbelige og udsatte borgere? Så er det dig vi leder efter!  
 
Vi leder også efter sygeplejersker med generelle stærke somatiske kompetencer.  
 
Vi opnormerer forsat vores sygepleje og derfor søger vi tre faste, nye kolleger til vores specialiserede hjemmesygepleje til start den 1. juni 2018 eller før.  
 
Vi tilbyder
  • 32-37-timers fast stilling i dagvagt med weekendvagt hver fjerde weekend
  • arbejdstid, der ligger i tidsrummet mellem kl. 07-15.30  
  • en arbejdsplads, hvor du i høj grad er med til at præge din arbejdsdag  
  • mulighed for kompetenceudvikling og kurser    
Vi forventer, at du 
  • er sygeplejerske med dansk autorisation  
  • har minimum to års erfaring efter endt uddannelse  
  • er ansvarlig, idérig og god til at samarbejde både monofagligt og tværfagligt
  • vil udbygge og forankre den faglige kvalitet i sygeplejen  
  • understøtter dine kolleger  
  • arbejder selvstændigt, engageret og deltager aktivt i egen udvikling  
  • har kørekort    
Du vil få mulighed for at arbejde kreativt og selvstændigt med sygeplejen. Du bliver en del af et team, hvor du får gode, positive og fagligt kompetente kolleger.  
 
Vi er et team på 11 sygeplejersker, der sætter en stor ære i at have vores borgere i fokus.  
 
Vi har elektronisk journal i CSC og bruger FMK, dette vil du blive introduceret til, hvis du ikke på forhånd har kendskab til det. Du får stillet uniform og overtøj til al slags vejr til rådighed, og du kommer rundt på cykel, som vi også stiller til rådighed, samt adgang til bil med GPS, hvis du kommer til at køre en geografisk stor rute.  
 
Om dagsygeplejen
Dagsygeplejen i Den Sociale Hjemmepleje yder sygepleje til borgere i alderen 18-65 år. Borgerne lever med komplekse somatiske/psykiske/sociale/misbrugsproblemstillinger. Derfor vil en solid bred erfaring komme dig til gode i en hverdag med mange spændende faglige udfordringer. Vores vision er at møde borgerne med respekt, ligeværdighed og dialog. Vi tilrettelægger indsatsen ud fra vores mission om "at bidrage til, at alle københavnere får lige mulighed for at udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv".   
 
Dagsygeplejen i Center Syd har to mødesteder:
  • på Enghavevej, som dækker Valby, Vesterbro og Sydhavnen
  • på Radisevej, som dækker Amager, Christianshavn og Bryggen
Ved ansættelsen bliver du enten tilknyttet Enghavevej eller Radisevej. Du indgår med dine kolleger på det andet center, til møder, undervisning m.m.  
 
Yderligere oplysninger
Læs mere om os på www.kk.dk/institution/borgercenter-hjemmepleje-den-sociale-hjemmepleje. Du kan få mere at vide om stillingerne hos enhedsleder David Rasmussen på 5184 4266.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne for Ny løn. Der indhentes straffe- og børneattest på alle nyansatte, hvilket den nyansatte selv skal acceptere. Du bliver kontaktet med henblik på en samtale hurtigst muligt efter, at vi har modtaget og vurderet din ansøgning.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 26. april 2018.
Samtaler afholdes hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her