Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Dialysen B111, Herlev Hospital

Grundet opnormering søger vi 2 sygeplejersker pr. 01.05.18 så har du lyst til at være en del af en faglig kompetent og engageret sygeplejegruppe i en afdeling med tæt kontakt til vores komplekse kroniske nyresyge patienter?  
 
Afdelingen: 
Vi er en hæmodialyseafdeling med 54 dialysestationer, hvor vi i den daglige åbningstid behandler patienter med akut og kronisk nyresvigt. Afsnittet er delt op i to afdelingssygeplejerskeområder, og du bliver tilknyttet den ene leder. 
I dialysen er der ansat ca. 50 sygeplejersker, og ca. halvdelen har mange års erfaring, hvilket giver et godt samspil mellem nye og erfarne kollegaer.  
Derudover er der tilknyttet 2 sekretærer og 3 specialeoverlæger, hvoraf den ene er områdeansvarlig overlæge for hele dialyseområdet, hvilket også inkluderer vores dialysesatellit på Hvidovre Hospital.  
Dialysen har åbent mandag – fredag kl 7.30 – 21.30, lørdag kl 8 – 15, og søndag kl 14.30 – 21.30. Udenfor afdelingens åbningstid vil du efter oplæring indgå i ordning med rådighedsvagt fra hjemmet. 
 
Hvad gør jobbet spændende: 
Nefrologi er et spændende og alsidigt speciale, hvor dialysepatienterne har mange komplekse problemstillinger. Udfordringen er at skabe hensigtsmæssige og trygge behandlings- og plejeforløb med mulig inddragelse af patient og pårørende, som ofte har mangeårig tilknytning til afdelingen.   
Akutte behandlinger på eksempelvis intensiv- og kardiologisk afdeling er en ekstra faglig dimension  
 
Hvorfor sygeplejerske hos os? 
Nefrologisk afdeling B er en mindre afdeling, hvor vi kender hinanden godt, har stor stabilitet og en god samarbejdsånd selvom vi er en travl afdeling. Du skal komme til os, fordi vi er en faglig dygtig og spændende afdeling. Faglig oplæring og udvikling med sparring af erfarne kolleger er et kendetegn for afdelingen.  
 
Personlighed: 
Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer med mange forskellige mennesker. Du er af natur glad og positiv og ser udfordringer frem for begrænsninger. Du har indlevelsesevne og er interesseret i den ældre medicinske patient med flere konkurrerende sygdomme.  
 
Hvis du vil vide mere eller er interesseret i at se afdelingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Mogensen på telefon 3868 1927.
 
Ansøgning sendes via e-rekruttering senest d. 14. marts 2018.
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 21.03.18 og den 22.03.18.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her