Sygeplejersker til Karkirurgisk ambulatorium og endovaskulært afsnit, Rigshospitalet

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi søger nye sygeplejerskekollegaer 37 timer ugentligt i fast stilling og barselsvikariat uden weekendvagter til Karkirurgisk ambulatorium og endovaskulært afsnit fra 1. september 2022 eller efter aftale.

Vi er 18 erfarne og engagerede sygeplejersker med forskelligt erfaringsniveau. Alle sygeplejersker er specialuddannede inden for diagnostisk vaskulær ultralyd, endovaskulær behandling, klinisk sygepleje til karkirurgiske patienter og forebyggende behandling af åreforkalkning. Vi vægter høj faglighed, fordybelse og udvikling højt, i kombination med humor og socialt samvær.

Vi søger to engagerede sygeplejersker der har lyst til at fastholde høj sygeplejefaglig kvalitet og udvikle klinisk sygepleje til karkirurgiske patienter. Du er sygeplejerske med nogle års erfaring og helst med erfaring fra et kirurgisk speciale, operationsgang eller erfaring med ultralydsskanning. Derudover er du en sygeplejerske, der vil medvirke til et godt samarbejde mono- og tværfagligt og har lyst til at bidrage med en professionel sygepleje, der skaber et trygt forløb for patienten.

Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i pulsårer uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene på grund af åreforkalkning. Vaskulær ultralyd er en af ambulatoriets hjørnesten, som samler og sikrer skånsom patientnær diagnostik. Med ca. 10.000 arterielle scanninger årligt, er ambulatoriet førende inden for dette område.

Vi forventer derfor, at du har lyst til oplæring i ultralydsskanning og har teknisk flair. Ultralydsoplæring og kompetencer sikres igennem mentor-ordning, log-bøger, intern certificering og ultralydskursus således at der skabes høj faglig kvalitet i oplæring, praksis og kompetenceudvikling.

Afdelingens højt specialiserede endovaskulære team varetager endovaskulære procedurer, ballonbehandling og stentanlæggelse, hos patienter med åreforkalkning i benenes arterier og aneurismesygdom.

Introduktions- og oplæringsforløb tager cirka 6 uger, hvorefter du cirka 1-2 dage om ugen arbejder i det endovaskulære afsnit. De endovaskulære kompetencer sikres igennem evidensbaseret uddannelse, som omfatter både e-learning og simulationsbaseret træning som en integreret del af oplæringsforløbet. De endovaskulære procedurer foregår i lokal anæstesi. Derfor har vi, som sygeplejersker, en vigtig rolle for patienterne under procedurerne. De fleste procedurer er elektive, men der er dage, hvor akutte patienter har behov for behandling samme døgn.

Fra efteråret vil arbejdstid i det endovaskulære afsnit være til kl. 18.00 mandag til torsdag.

Sygeplejerskerne har selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor kompetencer indenfor sårbehandling og forebyggende medicinsk behandling til karkirurgiske patienter er nødvendige.

Karkirurgisk ambulatorium modtager akutte karkirurgiske patienter fra hele Region Hovedstaden alle hverdage i dagtid. Gennemsnitlig har ca. 20 % af patienterne, der henvises til ambulatoriet en (sub)akut problemstilling.

Vi samarbejder tæt med karkirurgisk sengeafsnit for at sikre gode patientforløb, og er altid nysgerrig på hvordan patientforløbene kan forbedres.

Vi ønsker af dig at:
Du har nogle års erfaring som sygeplejerske, er fagligt velfunderet og har mod på nye udfordringer

Du har lyst til at ultralydsskanne, kan arbejde selvstændighed og har et højt sygeplejefagligt engagement

Du ønsker at arbejde med endovaskulær operationssygepleje hvor sygeplejen er i fokus

Du har fysik til at bære blyforklæde, som er et vilkår i endovaskulært afsnit og at du har teknisk flair

Du ønsker at bidrage til et godt mono- såvel som tværfagligt samarbejde og aktivt vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø

Du arbejder struktureret, er nysgerrig og har mod på at lære nyt

Du trives i et mindre teamsamarbejde hvor akutte situationer opstår.

Vi kan tilbyde:
Et afsnit med stort fokus på udvikling af sygeplejen med involvering af karkirurgiske patienter og deres pårørende i beslutninger og planlægning af forløb og behandling

Videreudvikling af dine sygeplejekompetencer

Et arbejde med stort ansvar, selvstændighed og højt sygeplejefagligt engagement

Et godt og udviklende arbejdsmiljø med et velfungerende tværfagligt samarbejde

Prioriterer uddannelse af vores personale højt

Individuelt introduktionsprogram der planlægges på baggrund af dine faglige kompetencer.

Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lise Westerlin på tlf. 35 45 18 76.
Ansøgningsfrist den 9. august 2022. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 18. august.

Ansættelsesvilkår
Ambulatoriet har åbent alle hverdage undtagen helligdage. Mødetid er kl. 8.00-15.30 og fredag til kl. 15. Stillingen er uden weekendvagter. Ansættelse sker i henhold til overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.