Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til lukket afsnit i Akuthuset på PC Ballerup søges!!

Vi er i fuld gang med at udvide vores afsnit med flere sengepladser, hvilket betyder, at vi skal bruge endnu flere dygtige sygeplejersker og måske er det lige præcis dig, vi står og mangler.

Akuthuset består af 10 åbne og aktuelt 8, men på sigt 11 intensive sengepladser og en døgnåben akutmodtagelse. Med en ansættelse hos os vil du blive en del af en stor personalegruppe, som hjælper hinanden på tværs af enhederne, hvis der er behov for dette.

Derudover har vi også ECT- funktion, udekørende Akutteam og DAT-ambulatorie som varetages af fast tilknyttet personale.

Afsnit 2.1 er et intensivt akut modtageafsnit, hvor vi modtager patienter i den akutte fase. Vores patienter har mange forskellige former for psykiske lidelser såsom skizofreni, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser, og som sygeplejerske hos os har du en vigtig funktion i at være med til at udrede patienten samt at sørge for, at der ydes høj faglig psykiatrisk sygepleje.

I samarbejde med dine kollegaer bliver du vejledt og undervist i de mange forskelligartede arbejdsopgaver og får på den måde en række unikke kompetencer, som du kan anvende i en varieret hverdag.

Vi arbejder målrettet og kontinuerligt på at skabe et rart sted for både patienter, pårørende og personale. Vi arbejder blandt andet med kapacitetsstyring, så vi kan forebygge overbelægning på hele centeret. Derudover har vi en velfunderet forbedringskultur, hvilket betyder at dine forslag til forbedringer altid kan finde den hurtigste vej.

Vi kan tilbyde dig

  • Grundig introduktion til jobbet med et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • Mentorordning med løbende mentorsamtaler
  • Konflikthåndteringskursus samt deeskaleringsteknikker. Derudover har vi adskillige vedligeholdelsesinstruktører ansat, som er klar til at give dig sparring og støtte, når vi arbejder deeskalerende og med forebyggelse af tvang.
  • Et godt arbejdsmiljø med en skøn og imødekommende personalegruppe
  • Mulighed for videreuddannelse til f.eks. akutsygeplejerske eller psykiatrisk sygeplejerske
Vores forventninger til dig

  • Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for patienten i den akutte fase samt dennes pårørende
  • Du er åben, rummelig og har gode samarbejdsevner samtidig med, at du kan tage ansvar og kan arbejde selvstændigt.
  • Du kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Du kan navigere i en til tider travl hverdag med mange opgaver der skal prioriteres
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med weekendvagt hver 2. weekend eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. Stillingerne er til besættelse pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08 eller afdelingssygeplejerske Mie Engel på telefon 21 28 38 39.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2021, kl. 12.00.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.