Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Mave- Tarm- og Brystkirurgisk afsnit, Regionshospitalet Viborg

Vi har ledige stillinger som sygeplejersker ved Hospitalsenhed Midt, Mave-, Tarm- og Brystkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, til besættelse den 1. juni 2018 eller efter aftale.
Der er tale om 2 faste fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingerne:
Verdens allerbedste afdeling søger nye medarbejdere - vil du være med på vores hold?
 
Vi kan tilbyde:

  • Et bredt og spændende speciale indenfor kirurgi med store faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Et afsnit, der vægter kontinuitet og omsorg for den enkelte patient
  • Systematisk introduktionsprogram, som baseres på dine sygeplejeerfaringer
  • En afdeling, hvor nytænkning værdsættes - her bliver lyttet til gode idéer
  • En afdeling med plads til humor og forskellighed
  • Arbejde hver 3. weekend i skiftevis 8- og 12-timers vagter
  • Indflydelse på egen arbejdsplanlægning via ” Min tid ”
  • En velfungerende studieenhed, der uddanner henholdsvis sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
 
Du skal have og udvise: 
  • Lyst til at arbejde med kirurgisk sygepleje
  • Lyst til faglig og personlig udvikling
  • Lyst til at indgå i positivt kollegialt samarbejde
  • Engagement, motivation, fleksibilitet og stabilitet 
  • En forståelse for udviklingen i sundhedsvæsenet
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Vores afsnit er opdelt i to mindre afsnit, et for patienter med nedre kirurgiske lidelser og et for patienter med øvre kirurgiske lidelser. Indtil vi i 2019 flytter i nye fysiske rammer arbejder vi i samme afsnit og er fælles om opgaveløsningen med fleksibilitet i fokus. Efter flytningen bliver vi to separate afsnit.  Afsnittet modtager elektive så vel som akutte patienter med mange forskellige kirurgiske sygdomme.
Afsnittet er normeret til 36 sengepladser. Efter flytning bliver der to afsnit på henholdsvis 19 og 17 sengepladser. Vi har tilknyttet en stomiklinik, en kirurgisk klinik samt brystklinik, som bemandes af oplært personale fra sengeafsnittet.
Vi har fire kvalitets- og specialeansvarlige sygeplejersker i afdelingen, som er med til at sikre den sygeplejefaglige kvalitet. Derudover er der en lang række nøglefunktionsposter, som varetages af personalet i afdelingen, og som giver mulighed for fordybelse i mindre områder til gavn for hele afsnittet.
 
Afsnittets sygepleje er organiseret som tildelt patientpleje med makkerskab mellem sygeplejersker eller mellem sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Vi arbejder kontinuerligt på at optimere arbejdsgangene til gavn for både patienter, personale og samarbejdspartnere, og vi kan lide at være fremme på beatet.
 
Vi går op i, at vores afdeling skal være et rart sted at være, uanset om man er patient, pårørende eller medarbejder.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgisk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Birgitte Rovsing Vingborg (78 44 63 73).
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 19. april 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. april 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her