Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Neurologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Har du lyst til at være med til at opbygge en moderne neurologisk afdeling?

På Slagelse Sygehus er vi i skaberhumør. Vi ønsker at opbygge en moderne neurologisk afdeling, som både har patienter og medarbejdere i centrum. Vores fokus er på strukturerede patientforløb, hvor medarbejdernes høje faglighed og erfaring inddrages i udviklingen af specialet – og vi vil meget gerne have dig med.

Kan du se dig selv i følgende

Vi søger sygeplejersker, der brænder for at give vores neurologiske patienter det bedst mulige patientforløb, og som har lyst til at være med i genopbygningen af vores nye afsnit.
Du får en unik mulighed for, at være med til at skabe et nyt afsnit i helt nye og moderne fysiske rammer.

Citat fra en medarbejder
”Vi har en god humor og er utroligt hjælpsomme overfor hinanden. Stemningen indbyrdes er altid god selvom det indimellem er svære patientforløb med komplekse problemstillinger. Som sygeplejerske kommer man simpelthen bare hele vejen rundt om patienten, det er et spændende speciale – så enkelt er det”

Skræddersyet til dig

Vi sikrer fra starten, at du får et skræddersyet introduktionsprogram, som matcher din viden og erfaring. Du behøver ikke at have erfaring med det neurologiske speciale, for det vigtigste er, at du har lysten og gejsten til at arbejde i en neurologisk afdeling. Hos os kan du vokse og være med til at skabe det bedste inden for patientforløb og arbejdsmiljø.

Vi arbejder på tværs

Vi ønsker os en sygeplejerske, som vil være med til at udvikle vores neurologiske afdeling og som vokser af at arbejde tværfagligt. I det daglige er der et tæt samarbejde i de tværfaglige teams bestående af plejepersonale, læger, fysio- og ergoterapeuter, logopæd og neuropsykologer.

Ledelsen og medarbejderne

Vi har en lydhør og nærværende afdelingsledelse, som ønsker at bygge en hverdag op omkring et samarbejde mellem medarbejdere og ledere. Vores afdelingssygeplejerske er rammesættende og giver stor plads til at afdelingens medarbejdere fylder rammen ud. Hun lægger vægt på at være motiverende og anerkendende i sin daglige ledelse, hvilket hun gør ved hele tiden at være i dialog med den enkelte medarbejder.
Vi har altid plads til et godt grin, og sætter stor pris på en god portion humor, som vi håber du vil bidrage til. Vi ser frem til, sammen med dig, at udvikle og opbygge afdelingen.

Kom på besøg og hør mere om os

Når du nu er blevet nysgerrig på vores skaberhumør i afdelingen, så er du mere end velkommen til at komme forbi. Vi byder meget gerne på en kop kaffe og en snack, så du kan se afdelingen og høre mere om os – og vi om dig. Ring til ledende oversygeplejerske Anne Grethe Larsen på tlf.: 3055 7519 for en nærmere aftale eller hvis du blot har spørgsmål til stillingen.

Stillingen kan være på såvel fuldtid som deltid, og vi er meget lydhør overfor ønsker i forhold til tjenesteplanlægningen. Vores samarbejde starter den 01.06.18 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 20.04.18

Samtaler 24.04.18

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her