Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Neurorehabiliteringen, Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Er du sygeplejerske med et højt fagligt ambitionsniveau? Har du lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade? Neurorehabiliteringen i Grindsted søger 1 sygeplejerske til fast stilling snarest muligt og 1 sygeplejerske til vikariat fra 01.04.18-30.09.18. 
 
Vi er en afdeling med plads til 26 patienter, der brænder for rehabilitering og er optagede af vores faglige bidrag hertil. Du vil indgå i et af de to tværfaglige teams, der tæller sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger samt logopæder. De tværfaglige teams varetager rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau, hvor faglighed, samarbejde, kommunikation og koordinering går hånd i hånd. Med strategien for SVS som har patienten først, har vi gang i en organisationsændring, der blandt andet skal optimere de sammenhængende patientforløb og fremme patient og pårørende inddragelse. Afdelingen er aktiv i forbindelse med forskning indenfor fagområdet. Vi modtager endvidere elever og studerende fra de respektive faggrupper. 
 
Er du frisk? 
Stillingerne er på 30-37 timer. Der arbejdes i blandede vagter og weekendarbejde kan påregnes hver 2. eller 3. weekend. 
 
Vi søger sygeplejersker, der 

  • har erfaring; gerne indenfor specialet, og modet til at søge nye udfordringer. 
  • har særlig interesse i at arbejde med rehabilitering af patienter med en erhvervet hjerneskade. 
  • har lyst og evner til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient. 
  • vil være med til at udvikle sygeplejen og højne kvaliteten med fokus på patienten. 
  • kan se muligheder og med fleksibilitet og samarbejdsevner indgå i udviklingen af rehabiliteringsopgaven. 
  • kan indgå konstruktivt i arbejdet med at skabe sammenhængende patientforløb med patienten i centrum. 
 
Vi kan tilbyde 
  • et godt kollegialt arbejdsmiljø både fagligt og socialt, hvor humor er et vigtigt element. 
  • en kollegagruppe med faglige ambitioner og visioner indenfor neurorehabilitering. 
  • et miljø i udvikling, hvor arbejdsglæde er i centrum, og hvor vi finder rummelighed og respekt for forskelligheder meget vigtig. 
  • en god og solid introduktion til afdelingen og kontinuerlig kvalitetsundervisning, varetaget af de respektive faggrupper. 
 
Yderligere information
Såfremt du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til afdelingssygeplejerske Bente Grauslund Kjeldsen på telefon 79 18 94 12.
 
Du kan også besøge vores hjemmeside. Du kan læse mere om vores sygepleje i Neurorehabiliteringen ved at læse kompetenceprofilen for sygeplejersker. Er du interesseret i at møde sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter fra Neurorehabiliteringen? så klik her
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist: søndag den 18. februar 2018. 
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 20. februar 2018. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her