Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg

To faste stillinger som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2018 eller snarest muligt.
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.
 
Stillingerne er med skiftende vagter, og der må påregnes at arbejde hver 3. weekend.
 
Om stillingen
Har du lyst til at arbejde med akut og elektiv sygepleje, patient- og pårørendeinddragelse – så er dette måske noget for dig.
 
Vi søger en ny kollega, der er interesseret i det ortopædkirurgiske speciale, og som har lyst til at arbejde i en ortopædkirurgisk afdeling.
 
Vi søger en sygeplejerske der:

  • er interesseret i eller har erfaring i det ortopædkirurgiske speciale
  • er åbne, fleksible og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
  • har høje faglige ambitioner er udviklingsorienteret og er parat til faglig og personlig udvikling
  • har lyst til at arbejde med både korte, intensive akutte og planlagte patientforløb
  • vægter og har blik for det sammenhængende patientforløb herunder patientinddragelse.
  • trives i en hverdag med omskifteligt arbejdspres og arbejdstyngde
  • har gode samarbejdsevner, er positiv indstillet og vil bidrage til at arbejde for et godt samarbejde mono- og tværfagligt
  • er engageret i arbejdet og kan se udfordringer og forslag til udvikling af sygeplejen i afdelingen
Vi tilbyder:
  • veltilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet mentor samt løbende evalueringssamtaler.
  • støtte og sparring af erfarne og engagerede kollegaer
  • en spændende og til tider travl hverdag
  • tværfaglig undervisning
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Ortopædkirurgi har plads til 29 indlagte patienter, samt et ambulatorium, der årligt håndterer ca. 20.000 besøg.
 
Vi har fokus på det sammenhængende og optimale patientforløb. Sygeplejerskerne veksler mellem at arbejde både i sengeafsnittet og i ambulatoriet, så patienterne oplever kontinuitet i deres hospitalsforløb. Vi har en stor aktivitet med både elektive og akutte patienter i afsnittet.
  
I sengeafsnittet modtager og varetager vi pleje og behandling af traumepatienter, sårpatienter, hånd – og fod ankelkirurgi, amputationer, patienter efter ryg-kirurgi, skulder/albue-kirurgi, hofte- og knæalloplastik-kirurgi og patienter med hoftenære frakturer.
I sengeafsnittet arbejder vi i teams, hvilket betyder, at der er en tæt patientkontakt og god mulighed for faglig sparring.
 
Vi benytter MidtEpj.

Vi lægger i afsnittet vægt på et godt tværfagligt samarbejde med bl.a. social og sundhedsassistenter, sekretærer, læger, fysioterapeuter, serviceassistenter og ergoterapeuter. Vi er uddannelsesafsnit for elever og studerende på alle niveauer.

Personalemæssigt er vi en blanding af nye og erfarne sygeplejersker/SSA.
Vi har et godt samarbejde og et godt arbejdsklima, som vi prioriterer højt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler i midt’en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 
Afdelingssygeplejerske Lis Munk på tlf. nr. 78 44 65 33
Oversygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen på tlf. nr. 78 44 65 02

Din ansøgning
Din ansøgning, indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 21. februar 2018.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 09.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her